Hvis du bliver en smule arrig, når computeren ikke vil makke ret, så er du ikke alene.
En britisk undersøgelse viser, at direkte vredesudbrud foran skærmen er forholdvist udbredt.
73 procent af de adspurgte svarede, at de havde prøvet at kaste med den eller de ting, som voldte problemer. 75 procent svarede, at de på et tidspunkt havde brugt kraftudtryk og skældsord over computere eller tilbehør.
I ekstreme tilfælde indrømmede en ud af ti, at de har prøvet at ty til alkohol, hvis problemerne bare ikke vil løse sig.
Undersøgelsen viste også, at de fleste brugere bliver mere frustrerede, hvis de mister deres internetforbindelse, end hvis deres yndlingshold taber i fodbold.
Den nævnte undersøgelse leder straks tankerne hen på denne lille tyske fyr, der blev berygtet for sit temperament på YouTube.