USB-porten er en glemt sikkerhedstrussel

Hver tiende virksomhed har en sikkerhedspolitik, der forbyder brugen af mobile lagermedier, men i praksis er der ingen muligheder for at håndhæve forbuddet.

En ny undersøgelse sætter fokus på sikkerhedsrisikoen fra små transportable USB-medier, som i værste fald repræsenterer en dobbelt trussel mod it-sikkerheden. Dels kan man risikere, at de små enheder er inficeret med malware, som slippes løs i netværket, og dels er der risiko for, at fortrolige forretningsdata bliver kopieret over på de små enheder, som efterfølgende nemt kan glemmes på offentlige steder.

Alligevel viser undersøgelsen blandt 336 af de største danske virksomheder, at stort set ingen har styr på den datatrafik, der foregår via USB-portene på medarbejdernes pc'er. En tiendedel af de adspurgte virksomheder har en sikkerhedspolitik, der forbyder brugen af mobile lagermedier. Men i praksis er der ingen muligheder for at håndhæve forbuddet.

»Vi er overraskede over, at ingen af de 336 virksomheder har styr på datatrafikken via USB-portene. Det må betyde, at de udelukkende fokuserer på eksterne trusler - selvom flere undersøgelser viser, at langt de fleste tilfælde af datatyveri foregår internt,« siger Ulrik Ledertoug, sikkerheds-specialist i SecureDevice, der har udført undersøgelsen.

Han tilføjer at USB-medier kan bruges til at bære ondsindet kode forbi virksomhedens forsvarsværker og slippe dem løs på netværket.

»Sidste år fik et stort dansk pengeinstitut alvorlige netværksproblemer på grund af malware fra en medarbejders private lagermedie - og den slags eksempler findes der uden tvivl flere af. Mange har i dag et privat USB-drev, som de bruger i alle mulige pc'er. Derfor er der næppe grund til at tro, problemet vil blive mindre med tiden,« siger Ulrik Ledertoug.

Behovet for kryptering understreges af en sag fra Sverige, hvor militære hemmeligheder fra det svenske forsvar blev fundet på et ukryperet USB-drev, der var glemt i en pc på et offentligt bibliotek.

Den danske undersøgelse viser, at 90 pct. af de adspurgte virksomheder tillader brug af USB-drev uden at stille krav om kryptering af de mobile data. En af de få undtagelser er Ankestyrelsen, hvor hver af de 300 sagsbehandlere har sit eget krypterede USB-drev.

»Vi har simplethen lavet en positivliste over godkendte, krypterede lagermedier. Alle andre bliver afvist. Samtidig logger vi enhver aktivitet på USB-portene. Det giver vores it-revision fuldt overblik over hvilke data, der er blevet kopieret til hvilke enheder, hvornår og af hvem,« siger Birger Fuhmann Skjødt, it-chef i Ankestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel
White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis