Microsoft hjælper små danske virksomheder

Microsoft har valgt at indgå i et samarbejde om at sikre vækst for de mindre og mellemstore virksomheder i Danmark.

Der er et stort potentiale for vækst i danske små og mellemstore virksomheder. Men mange går glip af oplagte muligheder for at søge støtte til denne vækst selv om der findes flere end 150 offentlige tilskudsordninger (europæiske, nationale og regionale), som kan søges af danske virksomheder.

Nu søsættes et privat-offentligt samarbejde, European Grants Advisor (EUGA), i Danmark med henblik på at give de små og mellemstore virksomheders bedre mulighed for at få del i den offentlige medfinansiering.

EUGA er et pan-europæisk initiativ drevet af Microsoft, HP og Intel. I løbet af 2006 vil EUGA være implementeret i alle 25 EU lande. Initiativet implementeres nationalt som privat-offentlige samarbejder og skal øge virksomhedernes opmærksomhed på støttemuligheder samt give bedre adgang til rådgivning og projektkvalificering.

I Danmark lanceres EUGA af Microsoft og Hewlett-Packard sammen med to af partnerne bag den nuværende Finansieringsguiden.dk, nemlig EuroCenter og Vækstfonden.

»Selv om en del danske virksomheder har forstået at udnytte de offentlige finansieringsmuligheder, vil endnu flere kunne få del i midlerne. Samtidig afsættes der både på nationalt plan og i EU endnu større puljer til finansiering af forskning og udvikling end hidtil. Eksempelvis forventes EU's 7. rammeprogram at omfatte 360 milliarder kroner øremærket til forskning og teknologisk udvikling - næsten en fordobling i forhold til det 6. rammeprogram. De midler skal også komme danske vækstvirksomheder til gode,« siger Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden.

Finansieringsguiden.dk indeholder allerede informationer om de forskellige støtteordninger og finansieringsmuligheder på såvel nationalt som europæisk plan og tjenesten vil blive integreret og udvidet i det nye samarbejde. Det vil nu blive muligt at få personlig hjælp til projektkvalificering, ligesom der lægges vægt på at kunne anvise konsulentbistand til selve ansøgningsforløbet - en mulighed, som vil kunne spare ressourcer internt i virksomheden og sikre, at ansøgningerne får størst muligt potentiale for succes.

»Vores erfaring viser, at behovet for rådgivning i ansøgningsprocessen er betydeligt. Da konkurrencen om midlerne er stor, er det vigtigt, at de danske ansøgninger har et meget højt kvalitetsniveau,« siger Annette Borchsenius, centerchef i EuroCenter.

Administrerende direktør i Microsoft Jørgen Bardenfleth forklarer, hvorfor en stor virksomhed som Microsoft har valgt at indgå i et samarbejde om at sikre vækst for de mindre og mellemstore virksomheder i Danmark:

»Fremtidens vækst kræver investeringer, og som en stor international virksomhed i Danmark har vi al mulig interesse i at sikre, at Danmark også på længere sigt er en nation med konkurrenceevne og købekraft. Med EUGA-samarbejdet er vi med til at sikre vækstlaget i erhvervslivet - og dermed vores eget kundegrundlag,« siger Jørgen Bardenfleth.

Walther Thygesen, administrerende direktør i Hewlett-Packard understreger, at tiden er inde til at gøre finansieringsmulighederne endnu mere synlige og klæde virksomhederne bedre på til at udnytte dem.

»Mange virksomheder mangler overblik over de forskellige medfinansieringsordninger og hvilke der er relevante for netop deres projekt. Dertil kommer, at virksomhederne ikke har de nødvendige ressourcer for at kunne udnytte ordningerne. Det er præcis disse problemstillinger, som vi adresserer med det nye initiativ,« siger Walther Thygesen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis