Artikel top billede

Nøgenscannere er fyldt med fejl

Pilotprojektet med de omstridte nøgenscannere i Hamborg lufthavn er løbet ind i problemer.

I september startede det første forsøg med de såkaldte nøgenscannere i Hamborg lufthavn, som også bruges af mange danske rejsende især fra den sydlige del af landet. Her kan man altså nu opleve at blive ”klædt af” i lufthavnen – dog kun virtuelt. Lufthavnen har installeret to nøgenscannere, der skal testes i et halvt år.

Men pilotprojektet er løbet ind i problemer. De to nøgenscannere arbejder stadig ikke tilfredstillende. I perioder har det været nødvendigt at efterkontrollere alle passagerer med manuel kropsvisitation. Det skriver NDR.

I perioder har der været lange køer foran de to nøgenscannere, og det har taget lang tid at få folk igennem. Det er dog frivilligt for passagerne, om man ønsker at bruge maskinerne eller de almindelige metaldetektorer.

Den svage elektromagnetiske stråling (millimeter-bølger) fra scanneren skal trænge gennem tøjet - og vise alt, hvad der er skjult under tøjet, inklusive knive, pistoler og den nøgne krop. Tilhængerne har hidtil argumenteret med, at den elektroniske afklædning trods alt er mindre krænkende end en manuel kropsvisitering.

Men alligevel mener kritikere, at de rejsendes intimsfære bliver krænket når deres nøgenbillede toner frem på skærmen i sikkerhedskontrollen.

De to nøgenscannere i Hamborg lufthavn har især problemer med folder i bluser, skjorter, bukser og nederdele, der ofte bliver markeret som mistænkelige genstande. Millimeter-bølgerne kan heller ikke trænge gennem flere tøjlag – ofte bliver passagerne bedt om at tage deres pullover eller strikjakke af.

Politiet i lufthavnen venter nu på en ny softwareversion, der skal løse problemerne. I mellemtiden bliver kropsscannerne kun brugt uden for de mest travle perioder i lufthavnen for at undgå forsinkelser.

I USA er der også problemer med de nye maskiner. I august måtte myndighederne indrømme, at 35.000 billeder af scannede rejsende er blevet gemt. Man havde ellers lovet, at det var teknisk umuligt at gemme billederne. Nu har Gizmodo samlet og offentliggjort 100 af billederne for at skabe ny debat om nøgenscannere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel