Giga tjente 266 millioner

Udviklingsvirksomheden Giga, der i dag er en integreret del af Intel, kom ud af 2001 med et overskud på 266 millioner kroner efter skat. Det svarer til 1,9 millioner kroner per medarbejder. Ledelsen tredoblede sin løn.

De godt og vel 150 medarbejdere i Giga i Skovlunde omsatte i regnskabsåret 2001 for 941 millioner kroner mod 644 millioner året før, viser det netop offentliggjorte årsregnskab.

Giga, der i dag er et udviklingsselskab i den amerikanske Intel-koncern, opnåede et overskud på 266 millioner kroner efter skat mod 217 millioner i 2000.

Giga ApsÅrsregnskab
Millioner kroner20012000
Omsætning941,2644,1
Resultat af primær drift (EBIT)336,3305,8
Resultat før skat 394,2321,9
Resultat266,5217,1
Egenkapital600332
Antal ansatte139101

Omsætningen stammer fra udvikling af transmissionsudstyr til teleselskabernes fiberoptiske netværk. En del af væksten forklares med ændrede distributionskanaler.

Det ordinære resultat før skat endte på knap 394 millioner kroner, og det er en stigning på lidt over 70 millioner kroner i forhold til året før.

Direktørløn steg med seks mio.

Det fremgår ligeledes af regnskabet, at lønninger og vederlag til direktion og bestyrelse er vokset med 200 procent fra tre millioner kroner i 2000 til 9,6 millioner kroner i 2001.

Præcist hvad den store stigning i direktionslønningerne dækker over, har det ikke været muligt at få svar på.

Finn Helmer forlod Gigas direktion i februar 2001 og overlod posten til David Byron Marsing, der også overtog Finn Helmers plads i bestyrelsen. David Byron Marsing blev i juli sidste år afløst af Ling Bundgaard, indtil den tidligere direktør for Hewlett-Packard i Danmark, Jørgen Bardenfleth kom til i januar i år.

Industrikoncernen NKT solgte i marts 2000 Giga til Intel for 9,4 milliarder kroner, hvilket svarede til omkring 100 millioner kroner pr. medarbejder. De kvitterede altså sidste år for tilliden ved hver at tjene 1,9 millioner kroner til den amerikanske ejer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere