Sådan bliver Apple iTablet

Hvad skal vi med en iTablet, hvordan ser den ud, og hvad rummer den?

Kun de stædigste skeptikere er endnu i tvivl om, at Apple i løbet af de næste seks måneder sender deres iTablet på gaden. Øjenvidneberetninger fortæller om dimsen, mens fakturalister fra diverse asiatiske underleverandører i længere tid har talt om 10" touchskærm og diverse andet godt.

Kun de færreste kan vente. Ikke alene kan man spille The Secret of Monkey Island på langs i sofaen, men efterhånden som flere medier og forlag går over til webpublisering vil iTablet også være ideel til at læse avisen eller Jakob Ejersbos efterladte værker. Indtil iTablet har hovedargumentet for at beholde den gamle papiravis og analoge magasiner været, at man ikke kan tage en computer med på toilettet eller ind i sengen. Bada bing! Det kan man nu, og man behøver ikke engang sutte på fingrene inden man skal bladre. En berøring er nok til at åbne et nyt kapitel. iTablet kan blive alt det Amazons Kindle skulle have været.

 iTunes bliver iMedia

Sitet Maclife fordriver ventetiden med at spekulere i, hvad iTablet vil indeholde, og hvordan den vil se ud baseret på rygter og pris. Da Apple allerede ejer markedet for eksklusive bærbare og smartphones, så skal iTablet ramme segmentet i mellem. Det vil sige billgere end en Macbook til 7000,- kroner og dyrere end en iPhone. Netbooks ligger omkring 2-3000 kroner, så Maclife vurderer prisen vil ligge på 3500-4500,- kroner. Billigere hvis teleselskaberne forærer dyret væk til gengæld for et 3G-abonnement.

Øjenvidner fortæller, at iTablet ligner en forvokset iPod Touch. Det vil sige et minimum af knapper og en skærm der fylder det meste af kabinettet ud. Der vil højst være en mini-hdmi port og et SD-slot. Maclife tror, at en OLED skærm er alt for dyr, så det bliver en LCD eller LED skærm. Opløsningen vil være nok til HD. Enten 1280x800 eller 1280x720. En del rygter siger, at der vil være integreret webcam.

Der har været rygter fremme om, at iTablet vil benytte 4G-LTE teknologi, men det anser Maclife for helt usansynligt. I stedet kommer man online med 3G og wifi. Styresystemet bliver en opdateret udgave af den neddroslede udgave af Mac OS X som iPhone bruger. Ikonerne vil blive større, og iTunes vil køre som på en Mac. Itunes vil også blive udvidet til en ægte MediaStore med større fokus på film, bøger og hele albums.

Den perfekte palet

Maclife spekulerer kun lidt i, om iTablet vil kunne køre App Store programmer. Men det anser vi her på ComON for helt usansynligt ikke vil være tilfældet. App Store har nærmest ved et lykketræf ændret måden programmer og spil bliver distribueret på i dag. Uden App Store ville iTablet ikke komme på markedet. Hvem kan for eksempel forestille sig en iTablet uden kunstmalerprogrammet Brushes eller en iTablet der ikke kan fungere som klaver?. Derfor vil Apple også vælge en processor, der ligger meget tæt op af den i iPhone.

Det er usansynligt, at iTablet kører med intels Atom. Den bruger al for meget strøm. I stedet vælger Apple en Arm processor med integreret grafik. Valget står formentlig mellem en kombination af en ARM Cortex-a9 multicore og grafik fra PowerVR, som nærmest er en kopi af iPhones indmad eller Nvidias nye tegra-system som bruger en ARM 11 processor og afvikler grafik og HD med minimalt strømforbrug. Der vil maks være 512 MB ram, og lagerpladsen vil starte ved 32GB flash.

Indtil videre har Apple revolutioneret musikken og programdistribution med iPod og App Store i dette årtusinde. Måske bliver Apples sidste bedrift i årtiet, at ændre måden vi læser aviser på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere