Der findes kun meget få kvindelige superstjerner i it-branchen. En af dem er den australske antropolog Genevieve Bell, som i årevis har rejst verden tyndt for Intel for at komme på sporet af, hvordan kulturelle forskelle påvirker vores brug af teknologier. I 2010 blev Genevieve Bell belønnet med sit eget Lab for Interaction & Experience Research hos Intel. Her skal der forskes i, hvordan fremtidens computere kan gøres mere brugervenlige og hvordan brugeren kan sættes i centrum for produktudviklingen.
Det er et område, som Genevieve Bell har beskæftiget sig med siden hun blev ansat hos Intel i 1998. Hun har tidligere undervist på Stanford universitetet og forsket i samspillet mellem teknologi og samfundsforhold. I de sidste 10 år har antropologen tilbragt meget tid i Asien og besøgt familier i lande som Kina, Indien og Indonesien for at lære om, hvad mobiltelefoner, computere og fjernsyn betyder i deres dagligdag.
I et af sine projekter rejste Bell rundt i Asien og besøgte 82 private husholdninger i 16 byer og seks lande i løbet af halvandet år, hvor hun fik fyldt adskillige notesbøger og taget 12.000 billeder – blot for at kunne dokumentere, hvordan den voksende middelklasse i de asiatiske storbyer tager den moderne teknologi til sig. Hvad de bruger den til og – måske endnu vigtigere – hvad de ikke bruger den til.
Bell kunne blandt andet observere, at familier i Indien ofte svøber computeren i plastfolie. Forureningen og støvet i luften er hård ved computerne, som koster en mindre formue for de fleste familier. I Kina er det til gengæld helt almindeligt at strikke en hue til computeren eller fjernsynet. En form for beskyttelse, men også en slags dekoration og et symbol på den betydning, som det elektroniske husalter har fået i hjemmene.
Indere finder bruden på nettet
Når man læser Bells rapportager og hører hendes foredrag – mange af dem kan ses på Youtube – så er de fyldt med den slags kuriøse historier. Hun kan fortælle om kinesernes vane med at sende sms-vittigheder eller om mobiltelefoner i Mellemøsten med en funktion, der peger mod Mekka. Eller om, hvordan forældre i Korea bruger mobilen til at spore deres børn. I Italien er det åbenbart på mode at slukke sin mobiltelefon – hvis du er cool, så skal folk nok finde dig.
”Der er meget stor forskel på den måde, teknologien bliver brugt rundt omkring i verden. Noget af det handler om kultur, men der er også andre faktorer som økonomiske forhold, der spiller ind,” siger Genevieve Bell i et interview med ComON.
Hun mener at det er vigtigt at være opmærksom på de kulturelle forskelle når man bringer nye it-produkter på markedet. Ellers kan det hurtigt ende som en fiasko.
”Et eksempel er at man skal huske på, at alle hjem i verden ikke nødvendigvis er så store som de typiske amerikanske hjem. Det havde stor betydning for 10 år siden, hvor man udviklede trådløse routere, og det har også betydning når man udvikler bevægelsesstyring, hvor afstanden til fjernsynet i stuen spiller en rolle,” siger Intel-forskeren.
Hun fremhæver Facebook som et eksempel på, at teknologien bliver brugt på forskellige måder. Det sociale netværks popularitet er meget forskellig verden over. I Indonesien er Facebook eksempelvis meget populært, men det bliver mest brugt til politiske kampagner. I Indien er det ikke sociale netværk eller dating-tjenester, der trækker mest trafik, men derimod et websted hvor forældre kan finde den rette brud eller brudgom til deres søn eller datter.
”I Indien er der en halv milliard mobiltelefoner og du kan være helt sikker på, at der ligger Bollywood-videoer på hver eneste af dem. Men videoerne bliver ikke downloadet over mobilnettet. Det er for langsomt og dyrt. I stedet tager folk deres telefon hen til en kiosk, hvor de betaler for at få lagt videoer over på telefonen,” fortæller Bell, som er en sprudlende kilde til teknologi-historier.
Hun er da også på vej med en bog – med arbejdstitlen ”Telling Technocultural Tales” - som udkommer hos MIT Press i foråret under den nye titel ”Divining the Digital Future”.
Produkter skal være kultur-neutrale
Men én ting er de mange sjove historier om, hvordan teknologien bliver brugt – noget andet er, hvad det kan bruges til i praksis. Det nye Lab hos Intel skal vise, hvordan antropologernes arbejde kan skabe konkret værdi for verdens største chipfirma. Nu kunne man argumentere med, at Intel fortrinsvis bygger chips og dermed slet ikke behøver bekymre sig om brugeroplevelsen. Men Bell mener, at kulturforståelse er helt afgørende i udviklingen af fremtidens it-produkter.
”Når du udvikler et nyt produkt vil du automatisk bringe dine egne forestillinger og din kulturelle baggrund ind i produktet, og her skal du være meget forsigtig. For det kan være, at brugerens kultur er helt anderledes. For mig handler det om at udvikle produkter, der er neutrale og derfor kan bruges af alle,” siger hun.
Samtidig udvikler teknologien sig så hurtigt, at mange føler sig overrumplet. Vi kan ikke nå at tilpasse vores adfærd. Derfor oplever mange, at forestillinger om f.eks. privatlivet bliver udfordret på Facebook.
”Teknologien kommer imod os meget hurtigere end vi kan finde ud af, hvordan vi skal bruge den. Vi har stadig ikke rigtig fundet ud af, hvornår det er acceptabelt at tage telefonen, eller hvordan man skal svare på e-mail på den rigtige måde. Det er slet ikke stabiliseret endnu. Jeg plejer at sige, at koncepter som privatliv, identitet og tillid er meget flydende - de har ændret sig utrolig meget i de sidste 100 år,” siger forskeren.
Finder sammen i fællesskaber
Antropologen peger dog på én fællesnævner ved stort set alle de succesfulde teknologier i det sidste århundrede – de har understøttet vores behov for at være sociale.
”Mennesker er meget sociale, og derfor vil sociale teknologier altid være de mest fremtrædende. Man troede oprindelig at telefon kun skulle bruges til vigtige opkald – ikke til beskeder som 'hvor er du henne?'. En teknologi som gør det muligt for os at være sociale, at skabe noget – den vil få succes. Så er det lige meget, om det hedder blogs, Facebook eller Twitter,” fortæller hun.
De nye ideer kan komme fra usædvanlige steder. Som de unge kvinder i Tokyo, der er den absolutte avant-garde i mobilrevolutionen og konstant finder på nye måder at bruge deres telefoner – og dekorere dem. Eller de afrikanske immigranter, som har opfundet ”flashing” - de lader telefonen ringe et bestemt antal gange og fortæller dermed, at modtageren skal ringe tilbage eller tjekke sin e-mail.
Genevieve Bell mener at det er helt naturligt, at vi søger sammen i fællesskaber på nettet.
”Det ligger dybt i os alle, at vi ønsker at være en del af noget der er større end os selv. Jeg har en kollega i USA, der kalder det for "gud-genet". Alle de store teknologier i de sidste 500 år har understøttet de religiøse og spirituelle fællesskaber. Her kan man nævne Gutenbergs trykmaskine, der blev brugt til at trykke biblen, eller de første radioudsendelser, som også handlede om religion og dermed bandt folk sammen,” siger hun.
Kinesere overtager nettet
Med næsten to milliarder internet-brugere i verden er udfordringen nu at få de sidste to tredjedele af verdens befolkning på nettet. Der tales meget om den digitale kløft mellem de rige og fattige lande. Intel-forskeren har et mere nuanceret syn på det.
”Her i USA er det stadig en fjerdedel af alle hjem, som ikke er online. I Danmark er det jo heller ikke 100 procent. Selvom der er adgang til billig og hurtig bredbånd. Så man kan nok spørge, hvorfor hele verden skal på nettet, hvis man selv i USA ikke kan få alle med. Når man spørger folk, hvorfor de ikke bruger nettet, er der mange forklaringer. Nogen svarer, at det er for dyrt, men andre kan ganske enkelt ikke se, hvad de skal bruge det til. Dét er den sande udfordring for os,” siger hun.
I de kommende år vil nettets demografi ændre sig – og de engelsk-talende brugere bliver måske et mindretal. Den hurtigst voksende sproggruppe på nettet taler mandarin-kinesisk.
”Efterhånden som forskellige befolkninger finder ud på nettet, så vil de også ændre det til noget, som vi måske slet ikke kan kende,” mener forskeren.
I Genevieve Bells hjemland Australien er der også stadig isolerede samfund helt uden internet-adgang. Hun har netop afsluttet et projekt med den australske regering, som nu overvejer at bruge Facebook til kontakten med borgerne. Men det er ikke altid lige nemt at skabe forståelse for ny teknologi, som Bell erfarede da hun fik følgende kommentar fra en australsk embedsmand: ”Jamen, hvad nu hvis vi slet ikke får nogen venner på Facebook?”.
