Internetportalen Jubii må notere et underskud på 33 millioner kroner for 2001, viser selskabets årsregnskab, som netop er blevet offentliggjort.
Jubii A/S | Årsregnskab | |
Millioner kroner | 2001 | 2000 |
Bruttofortjeneste | 61,0 | 45,1 |
Resultat af primær drift (EBIT) | -32,1 | 0,9 |
Resultat før skat | -33,1 | 0,5 |
Resultat | -33,1 | 0,3 |
Egenkapital | 14,4 | 1,7 |
Antal ansatte | 120 | 82 |
Ifølge regnskabet opnåede selskabet et bruttoresultat på 61 millioner kroner (15 mdr.) mod 45,1 millioner kroner året før (12 mdr.).
Udgifter eksploderet
Personaleudgifterne er i perioden steget fra 22,7 millioner kroner til 40,1 millioner kroner. Desuden er posten ?andre eksterne udgifter? vokset fra 18,5 millioner til 47,7 millioner kroner.
Sidstnævnte stigning skyldes ifølge administrerende direktør Henrik Sørensen, at Jubii har store omkostninger på udviklingsarbejde for ejeren Lycos, der med 25 millioner brugere om måneden er Europas førende internetportal.
Jubii har en egenkapital på 14,4 millioner kroner og en gæld på 30 millioner. 120 ansatte havde i regnskabsåret 2000/01 deres daglige gang i Jubiis lokaler i København mod 82 året før. Heraf 23 i udviklingsafdelingen.