Mens IP-telefoni efterhånden har fået fat på markedet, lever IP-TV en mere stille tilværelse med sine tre millioner brugere. Den franske tele-gigant Alcatel spår dog tv gennem internettet en stor fremtid.
»Jeg tror, der vil være omkring 100 millioner abonnenter på IPTV i 2010,« sagde Michael Rahier, som er chef i Alcatel, på messen Broadband World Forum i Paris.