Telia må "bukke og neje" for Apple

Apples benhårde styring af markedsføringen af iPhone bragte Telia på kant med den danske markedsføringlov.

Det er kendt, at Apple styrer marketing og image med hård hånd. Og det får Telia i Danmark tilsyneladende at mærke med deres lancering af iPhone 3G i Danmark.

Apple er kendt for at være notorisk påpasselige med, hvordan selskabets produkter markedsføres og sælges. Derved har firmaet som regel også klare aftaler med eventuelle samarbejdspartnere om, hvordan tingene skal gøres.

Det kan Telia i Danmark, der begynder at sælge iPhone 3G i næste måned, mærke. Når det kommer til markedsføringen af iPhone 3G i Danmark, er det således Apple, der styrer.

Telias pressechef i Danmark, Rune Fick Hansen, udtaler således til iPhoneguide.dk, at Telia blot må "bukke og neje", når der kommer en udmelding fra Apple.

Og dette forhold har faktisk bragt Telia på kant med den danske markedsføringslovgivning. I første omgang havde Telia nemlig sat en iPhone 3G på højkant på deres hjemmeside. Men da der endnu ikke var offentliggjort en pris på iPhone 3G herhjemme, måtte den ikke udloddes som præmie. Da Telia ikke må opgive prisen på iPhone i Danmark endnu, har de således lavet konkurrencen om.

Præmien er således nu en option til at blive den første til at købe en iPhone 3G i Danmark.

Denne nye præmie tangerer imidlertid også at være ulovlig i Danmark, da en præmie ikke må være købsbetinget.

Det spørgsmål vil Telias juridiske personale ifølge Iphoneguide.dk undersøge i dag. Hvis det viser sig, at den nye konkurrence heller ikke overholder reglerne for god markedsføringsskik, bliver den muligvis helt fjernet. Den seneste version af teksten i Telias iPhone-konkurrence oplyser, at præmien er en option til køb af en iPhone 3G d. 11. juli.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere