Nyt sikkerhedshul i BIND

Et nyt sikkerhedshul i dele af BIND skaber større problemer end normalt. Sikkerhedshullet er nemlig ikke bare i Unix DNS-servere. Det er også i andre styresystemer, i nogle programmer og i netværksudstyr.

Der er fundet et alvorligt sikkerhedshul i dele af DNS-serverprogrammet BIND, som bruges i mange Unix'er, switche og routere. Joost Pol, der er sikkerhedskonsulent i Pine Internet i Holland, fandt fejlen, der er ved at give grå hår i hovedet på mange sikkerhedseksperter.

Det er nemlig ikke nok at installere rettelser. De fejlramte kodestumper ligger i hardwarebokse som switche og routere, der ikke opgraderes så let.

CERT og andre eksperter vurderer, at truslen er alvorlig. Servere kan udsættes for et såkaldt buffer overflow, hvilket i bedste fald får serveren til at gå ned - og i værste fald giver mulighed for at få kørt kode.

De eneste versioner af BIND, der ikke er berørt af fejlen, er 9.0.x og 9.1.x. Derfor opfordres alle til at opgradere til en af disse serier.

Problemet er dog langt større end det. Mange andre programmer bruger de biblioteksrutiner fra BIND, der rummer sikkerhedshullet. Det gælder for eksempel postserveren Sendmail. Den gratis kode er også brugt i andre styresystemer som visse versioner af Sun Microsystems' Solaris.

En del netværksudstyr fra producenter som Juniper Networks og Network Applicance er også i farezonen.

Der er i øjeblikket ikke fundet eksempler på misbrug af dette sikkerhedshul.

Det er absolut ikke første gang, at der er problemer med BIND og virksomhedernes brug af DNS-servere. Ifølge de islandske DNS-eksperter Men & Mice bruger mindst 14 procent af Fortune 1000 virksomhederne gamle versioner af BIND, der rummer kendte sikkerhedshuller.


Vil du vide mere om IT-sikkerhed?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.




IT-JOB

ORTEC Nordic A/S

Senior Account Manager

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

IT supporter
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere