3Com har fået patent på en nøgleteknologi, der spås en stor fremtid indenfor realtids-transmission af data over pakke-baserede netværk, f.eks. Internet. Packet Protection bygger på et forholdvis enkelt princip; den enkelte datapakke indeholder ikke blot sine egne data, men også informationer om de foregående og efterfølgende pakker. Programmer kan derfor reagere hurtigt, hvis der opstår "huller" i pakkestrømmen, og efterbestille de tabte pakker, hvilket betyder, at kommunikationen ikke bliver forstyrret.
Den nye teknologi skal videreudvikles til en ny, avanceret form for IP-telefoni, hvor samtalekvaliteten svarer til almindelige telefonsamtaler. Packet Protection bliver indbygget i et kommende telefoni-system fra 3Com, Internet Telephony Gateway, der sendes på markedet til efteråret.