Flere og flere kunder spørger Acer om deres skærme og notebooks energibesparende. Det har fået producenten til at hoppe med på Elsparefonden energideklaration af it-udstyr.
»Der er nogle der sætter spørgsmålstegn ved om Acers skærme ikke er lige så energirigtige som andre skærme. Det vil vi gerne imødegå. Derfor har vi brugt lidt tid på at sale informationerne, så vi kan leve op til Elsparefonden energideklaration,« siger marketingchef Poul Bisgaard Hjorth fra Acer i Danmark.
Han erkender, at en af bevæggrundene for at gå med i Elsparefondens energideklaration også er ønsket om at stå bedre i forhold til det offentlige her op til kommunalreformen.
»«Det offentlige lægger meget vægt på de ting. Der her skulle være med til at få os yderligere ind på det Marked,« siger Bisgaard Hjort.
Acer vil nu gå mere aktivt ud og udbrede budskabet om, at selskabets produkter er energieffektive.
Ud over Acer, er Apple, Dell, Fujitsu Siemens, Hewlett-Packard, Lenovo og Samsung med i Elsparefondens energideklaration.