Danskere vil sælge discount-brugertest på nettet

Iværksættere vil gøre det let og billigt at usability-brugerteste.

Brugertest er en nødvendig men ofte tidskrævende og dyr affære. Men det vil iværksætterne bag Brugertest.nu lave om på.

En usabilitytest foregår oftest ved at lade en ny bruger vandre rundt på en hjemmeside, mens han eller hun taler højt om sine indtryk og oplevelser. En såkaldt tænke-højt-test gennemføres oftest ved at testeren og usabilitykonsulenten sidder i samme lokale. Hos Brugertest.nu opfanger man brugerens input ved at optage lyd og lave en skærmoptagelse, så man kan se brugerens valg med musen.
Brugertest.nu er stiftet af usabilitykonsulent Thore Fogh Johansen og udviklingsansvarlig Jonas Alexandersson.

”Brugertest.nu er banebrydende med hensyn til pris og tilgængelighed indenfor brugertest. Kunden får prisbillige brugertests indenfor 48 timer, og vores kunder oplever pt under 24 timers leveringstid,” siger Jonas Alexandersson.

Men helt banebrydende er Brugertest.nu ikke. Branchefolk vil nikke genkendende til sider som Usertesting.com, der tilbyder et enslydende produkt.

”Ja, der findes en amerikansk service, men den kan netop ikke bruges, da testerne jo ikke er danske. Brugertest.nu er brugertest med danske brugere og derfor relevant for danske hjemmeside-ejere,” siger Thore Fogh Johansen.

Et af formålene med en brugertest er ofte at få fat i de almindelige brugere, som kunne tænkes at være en hjemmeside eller webshops kernekunder.

Risikerer I ikke, at jeres korps af testere kommer til at bestå af eksperter eller folk, der er meget vant til at begå sig på hjemmesider?

”Eksperter gider ikke at tjene håndører som testere, derfor er det netop hr. og fru Danmark - herunder studerende og så videre - som gerne vil tjene en ekstra skilling som tester hos os. På sigt vil vi tilbyde segmentering, så man kan udvælge sine testere med lidt større omhu,” siger Thore Fogh Johansen.

Brugertest.nu bryster sig af at kunne tilbyde en brugertest af en brøkdel af den normale pris. Ønsker man analyse de indsamlede svar eller hjælp til selve processen skal man dog have flere penge op af lommen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere