WM-data klar til nye opkøb

Første halvår af 2005 blev rigtig god for det danske datterselskab af svenske WM-data. Indtjeningen er forbedret markant siden sidste år, og vejen er nu banet for flere opkøb. Ifølge rygter forhandles der i øjeblikket om at købe dele af Ementor ud.

For to måneder siden købte WM-data Axapta-forretningen ud af Munk IT, og nu er man ifølge Børsen tæt på at foretage nye opkøb.

Avisen erfarer således, at man i øjeblikket forhandler med Ementor om at købe dele af deres forretning ud. Oplysninger som WM-datas direktør Jesper Scharff ikke ønsker at bekræfte. Han vil dog gerne bekræfte, at WM-data i fremtiden fortsat gerne vil vokse gennem opkøb.

»Vi har fokus på profitabel organisk vækst, men vil også gerne vokse gennem opkøb. Senest har WM-data købt Munk ITs Axapta afdeling, som en naturlig følge af strategien om at være førende inden for Axapta løsninger,« siger Jesper Scharff i en pressemeddelelse.

I første halvår omsatte WM-data i Danmark for 352 millioner kroner og fik et overskud på 16,7 millioner kroner, mod 7,2 millioner kroner i samme periode sidste år. Alene i andet kvartal omsatte man for 176 millioner kroner og fik et overskud på 11,6 millioner kroner. Til sammenligning var overskuddet i andet kvartal af 2004 på 3,6 millioner kroner.

»Halvårsresultatet er en bekræftelse på, at hjulene kører i et godt tempo. Stort set alle vores forretningsområder har fulgt forretningsplanen og har bidraget positivt til resultatet. Vi forventer fortsat fremgang i hele 2005,« siger Jesper Scharff.

Moderselskabet i Sverige omsatte i første halvår for 3,4 milliarder kroner, og man landede på et resultat før goodwill afskrivninger på 245 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere