Lars Tvede

Danske Lars Tvede er medgrundlægger af The Fantastic Corporation i Schweiz, et teknologifirma, der arbejder med distribution af multimedie-indhold over bredbånds-forbindelser, kaldet "data broadcasting". Han er også medforfatter til en ny bog om teknologien, ""Data Broadcasting - The Technology and The Business" (forlaget Wiley). Han har også udgivet "International Market Information" (1984), "The Psychology of Finance" (1987), "Business Cycles" (1994) og "International Marketing Management" (1998). Han har bl.a. haft ledende stillinger hos Børsinformation, MD Foods og Lannung Bank.


ComON: I den netop udkomne bog, "Data Broadcasting - The Technology and The Business", fortæller du om den nye teknologi, der udnytter den eksisterende infrastruktur (satellit, kabel, digitale tv-netværk) til at distribuere multimedie-indhold til mange modtagere. Hvad er de vigtigste
fordele i forhold til dagens modem-opkobling til Internet?


Tvede: Jeg skrev bogen med en kollega fra vort firma The Fantastic Corporation og med en af vores venner fra Intel Corporation. Den teknologi, vi beskriver, bringer tre store fordele. Den første er at data broadcasting kan levere multimedia op til flere tusind gange hurtigere end vi er vandt til. Teknikken gør det muligt at se video og høre musik fra sin Internet browser uden at der en nogen ventetid overhovedet og i en kvalitet der er fuldt så god som radio og fjernsyn i dag.

Den anden fordel ved teknologien er at den gør mediekvaliteten stabil og forudsigelig. Man oplever aldrig at kommunikationshastigheden går tilbage hvis der er mange brugere. Og den tredie fordel er at broadcast ikke kræver at man forbinder sig via en telefoncentral. Det betyder, at forbindelsen kan være tændt hele dagen uden at man skal betale per minut. Signalet kan komme ind i computeren via ethvert netværk, såsom en kabel TV- eller satellit TV-forbindelse eller andre typer af netværk.


ComON: Skal data broadcasting erstatte Nettet, eller blot supplere det på specifikke områder?


Tvede: Data broadcasting er et supplement til den nuværende Internet struktur. Internettet som vi kender det idag er som et netværk af små landeveje der forbinder alle med alle, men som er langsomt og uforudsigeligt. Det er fuldt af køer og vejspærringer. Data broadcasting er som motorveje - hurtigere og mere forudsigelige, men de går ikke fra hvor-som-helst til hvor-som-helst. Den idelle situation er en blanding af de to.


ComON: Lad os sige, at jeg er marketingchef i et mellemstort firma, der ønsker at udsende informationer til kunderne af elektronisk vej. I hvilke situationer bør jeg overveje data broadcasting?


Tvede: Forestil dig at du gerne vil lave en præsentation i dag til personale der sidder i Viborg, Skanderborg, Århus, Odense og København - eller for den sags skyld London og Milano. Så først laver du dine Powerpoint slides på din computer som du plejer. Dernæst filmer du dig selv mens du gennemgår præsentationen. Og det tredie skridt, som er muligt med data broadcast, er at du broadcaster kombinationen ud til dit personale. Det betyder at de ser din slide præsentation bladre på den ene side af deres computerskærm og ser en video med dig som kommentator på den anden side af skærmen. Resultatet er at du kan få et budskab igennem virkelig hurtigt. Hurtigere og stærkere end hvis du skulle skrive det ned, og meget hurtigere end hvis du skulle rejse landet tyndt. Så data broadcasting er måske dårligt for DSB, men det godt for din virksomhed.


ComON: Hvilke indholdstyper og medieformer er bedst egnet til data broadcasting?


Tvede: Broadkast teknikken skal bruges til alt hvad der fylder for meget til at gå hurtigt nok igennem en traditionel modem forbindelse og til alt der er meget populært eller hvor det er vigtigt for brugeren at få indholdet "i realtid".


ComON: Den nye teknologi kræver vel, at man kan distribuere en CD-ROM med klient-software til alle brugere i forvejen. Betyder det, at den er bedre egnet til at forstærke eksisterende firma-kundeforhold, end til at tiltrække nye kunder? Som firma kan jeg jo sende CD'en til alle mine
nuværende kunder, mens nye kunder måske først skal ind på mit websted og bestille CD'en ...


Tvede: Det er mest på serversiden at det kræves meget software. For slutbrugeren kraves kun en lille "plug-in" til ens Internet browser. Første gang kan man downloade sin plug-in fra Internettet, og derefter vedligeholder den sig selv. Nye releases bliver broadcastet uden at man behøver at gøre noget.


ComON: Hvad kan data broadcasting betyde for softwaredistribution? Jeg tænker eksempelvis på, at firmaer som Microsoft og Sun søger nye distributionskanaler til deres kontorprogrammer. Kunne man forestille sig, at man f.eks. abonnerede på en kontorpakke gennem en data broadcasting kanal?


Tvede: Vi tror at hele softwaresektoren vil gå i den retning. Software vil ofte blive en service, snarere end et produkt. Og softwarepakker vil vedligeholde sig selv lige så snart man tænder for strømmen på sin computer.


ComON: Hvis jeg læser beskrivelsen af teknologien korrekt, så handler det om at sende en datastrøm ud til brugerne - men hvad med returkanalen? Kan vi ikke risikere, at noget af interaktiviteten går tabt?


Tvede: En computer der er forbundet til ens omverden kan i princippet bruges til tre forskellige slags interaktivitet. Den første er at man bestiller noget, som så bliver broadcastet til en. Det kender vi fra video-on-demand og near-video-on-demand. Den anden er at man sender og modtager noget via nettet. Det er Nettets webstruktur perfekt til. Og den tredie er at man modtager noget som lægger sig på ens harddisk. Man er så interaktiv med det lokalt. Det sker, for eksempel, hvis man downloader et computerspil. Man er interaktiv, med noget man modtog over telekommunikationsnetværket, men selve interaktiviteten er lokal og derfor meget hurtig.


Data broadcasting er baseret på en kombination af de tre. Man har en traditionel Internet forbindelse via et modem, men også en langt hurtigere en-vejs-forbindelse til den samme computer. Slutbrugeren behøver ikke vide nøjagtigt hvad det er der foregår i baggrunden - men
oplevelsen kombinerer de bedste egenskaber fra Nettet med de bedste egenskaber fra broadcast teknologi.


ComON: Hvordan skal de nye multimedie-kanaler transporteres ind i vores hjem? De fleste brugere har jo kun adgang til langsomme modem-forbindelser.


Tvede: De har også adgang til fjernsyn. Man kan broadkaste interaktivt media som software, spil, animationer og meget andet via fjernsynsnettet. Tænk bare over det. En TV abonnent med digitalt fjernsyn modtager måske 200 eller flere kanaler. Hver kanal giver 30 billeder i sekundet plus stereo lyd. Det er 6.000 billeder i sekundet. Plus 200 gange stereo lyd. Det er flere tusind gange hurtigere end en typisk Internet-forbindelse.


ComON: Hvilke apparater kan man forestille sig på modtager-siden? Det er vel ikke kun pc'er, der kan bruges til at modtage broadcast-data?


Tvede: Internet protokollen breder sig lige så hurtigt som elektrisk strøm gjorde for 100 år siden. Hver arbejdsplads og hvert hjem vil have ledninger med information og masser af "informations stikkontakter" til masser af elektroniske dimser. Og Internettet vil også være overalt i luften. Vi vil have Internet forbindelse i vore biler, fra vore mobiltelefoner, fra vores fjernsynsskærm, fra vores personal digital organizers og mange andre steder. Faktisk har vort firma testet broadcast af Internet
til et køleskab med en flad plasmaskærm på døren. Man kan broadkaste medier baseret på Internet protokollen til alle disse elektroniske dimser, hvilket betyder at de kan have en blanding af langsom to-vejs og hurtig en-vejs kommunikation. Din telefon vil en dag være en blanding af et fjernsyn og en Internet-portal.


ComON: Et spændende koncept, der præsenteres i din bog, er den såkaldte "Walled Garden", hvor præfabrikeret multimedie-indhold lagres på brugerens harddisk. Hvad er fordelene i forhold til dagens websteder på Internet?


Tvede: Faktisk sker der noget i samme stil når man er på Internettet i dag. Noget af det man downloader bliver siddende på ens harddisk i et stykke tid. Vores teknologi går bare et skridt videre. Vi broadcaster software og andet interaktivt indhold med meget høj hastighed til computeren, og det lægger sig så på harddisken så man kan bruge det når man vil.


ComON: Hvilken rolle kan de såkaldte "intelligente agenter" få i forbindelse med data broadcasting? Den samme datastrøm sendes jo til alle brugere - kan det ikke begrænse mulighederne for at skræddersy informationer?


Tvede: Broadcast virker normalt sådan at man sender langt mere ud end den enkelte bruger kan konsumere. Det er lige som radio og fjernsyn, hvor der jo ikke er nogen der har alle kanalerne igang samtidig. Så den intelligente agent kan blive instrueret til at gemme det man generelt er interesseret i. Tænk på vore videomaskiner der kan sættes til at optage en film mens vi er væk. En god ide i teorien, men ingen kan finde ud af det i praksis. Men en intelligent agent kan simpelthen observere hvad man interesserer sig for og så gemme alt hvad der kommer inden for det område.


ComON: Du er medgrundlægger af The Fantastic Corporation i Schweiz, et firma, der beskæftiger sig med denne teknologi på kommerciel basis. Kan du fortælle lidt om, hvordan ideen opstod til dette firma, og hvordan jeres teknologi er blevet modtaget på markedet?


Tvede: Vi snakkede om at Internettets store problem var at det var alt for langsomt og uforudsigeligt, og så kom vi til at tænke på at fjernsynsmodellen faktisk kunne løse problemet. Så vi startede firmaet i 1996 og fik senere Intel, Reuters, Tysk Telekom, British Telekom, Lucent og andre firmaer til at investere. Softwaret blev færdigt sidste år, og modtagelsen har været helt forrygende. Og nu er vi på den tyske børs.


ComON: Kan du nævne nogle eksempler på firmaer, som allerede anvender den nye teknologi med succes?


Tvede: Vores software bruges af medievirksomheder og kommunikationsselskaber verden over. En af de kunder vi er mest stolte af er Nippon Telephone & Telegraph i Japan. Andre kunder er MTV, Eurosport, British Telecom, Tysk Telekom, Telecom Italia, det amerikanske satellitselskab Loral, Lucent og mange flere.


ComON: Hvornår får data broadcasting sit kommercielle gennembrud - eller er det allerede sket?


Tvede: Det tager tid inden det når ud i alle hjørner. Det gjorde det også for fjernsyn og Internettet. Men de ledende telekommunikationsselskaber og medieselskaber er nu i gang med forberedelser og tests, og der er nogle få steder hvor det kører kommercielt. Vort software er f.eks. i daglig
brug i Singapore nu.


ComON: Hvad er din personlige fremtidsvision for Nettet? Hvor er vi på vej hen?


Tvede: Internettet vil snart komme over baby-alderen og blive et mere modent medium. Først og fremmest vil det være forbundet til utallige ting som vi bruger i hverdagen. Og dernæst vil det være fuldt integreret med broadcast så vi kan undgå alle Internettets køer når der er noget der er populært eller som indeholder "rich media". Internettet vil blive hurtigt og emotionelt som fjernsyn samtidig med at det er interaktivt som i dag.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
    Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere