Fildelingsafgift på bredbånd kan få dansk gennembrud

Teleselskaber og rettighavere er ikke afvisende over for idéen om at legalisere al fildeling ved hjælp af en tilkøbsafgift på bredbånd. Telekommunikationsindustrien og dansk politiker synes, at det er en fremragende idé.

I sidste uge skrev ComON, hvordan en svensk organisation for musikere og rettighedshavere ønsker at legalisere fildeling af ophavsretbeskyttet musik ved hjælp af en ekstra afgift på bredbånd. Således skal man lovligt kunne up- og downloade al den musik, man vil, såfremt man vælger at betale en såkaldt 'fildelingsafgift'.

Forslaget vækker ikke direkte jubel hos den danske afdeling af pladebranchens internationale organisation, IFPI, der dog ikke vil afvise, at det kan blive aktuelt.

»Det er da på mange måder en sund og fornuftig tanke. Der er nogle ting i forslaget, som man bliver nødt til at tænke grundigere igennem, men jeg vil ikke på stående fod afvise, at pladebranchen ikke vil diskutere det nærmere,« siger IFPI Danmarks talsmand, Jesper Bay.

Hos Telekommunikationsindustrien (TI), der er teleselskabernes brancheforening, tager man vel imod det svenske forslag om en fildelingsafgift på bredbånd.

»Fin idé. Jeg synes, det er glimrende. Så begynder man at bruge det fildelingsmedie, som er så populært, på en konstruktiv måde. Og så kan folk benytte sig af muligheden eller lade være. Der er jo også tidligere forsøg, der har vist, at folk er villige til at give et bidrag, hvis de får adgang til musikken,« siger TI's formand Jens Ottosen-Støtt, der også er juridisk direktør i Telia.

Han understreger samtidig, at TI er imod en obligatorisk afgift på bredbånd, men tilhængere af, at folk får adgang til musik ved at betale for det.

Teleselskaberne selv er ikke meget for at udtale sig om forslaget, men hverken TDC eller Telenor (Cybercity) vil udelukke det på forhånd.

»Det er en interessant idé, men vi ser allerede løsninger ude i markedet, som giver kunderne ubegrænset adgang til musik,« siger Christian Wulff Søndergaard, chef for public affairs i Telenor.

Begge selskaber mener, at det er svært at forholde sig til forslaget, da det stadig er på idé-stadiet.

»Vi kigger med interesse på, hvad der rører sig på markedet, og vi vil da se, hvad de kommer frem til, og hvilke erfaringer de gør sig. Vi er på et marked, hvor tingene udvikler sig utrolig hurtigt, og generelt skal vi da hele tiden følge med,« siger Christina Eiberg, kommunikationsrådgiver i TDC.

Hun vil ikke udelukke noget, men henviser samtidig til, at selskabet for nylig lancerede Play-tjenesten, der giver TDC-kunderne ubegrænset adgang til musik - dog kun i form af leje.

Netop forskellen mellem at leje og eje musikken er noget, den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose lægger vægt på. Hun har tidligere beskæftiget sig meget med hele piratproblematikken og ser positivt på det svenske forslag.

»Umiddelbart lyder det som en fantastisk god idé. Og det lyder som en teknisk god løsning. Det er den slags idéer, der er vigtige at få frem. Hvis man rent faktisk kommer til at eje - og ikke blot leje - den musik, man downloader, så er der perspektiv af dimensioner i dette forslag,« er hendes umiddelbare reaktion, da ComON fanger hende på mobilen.

Åbenheden over for nye og alternative tiltag, bakkes op af IFPIs Jesper Bay, der dog ikke er helt overbevist om, at en fildelingsafgift kan afskaffe pirateriet.

»Vi er også opmærksomme på, at verden flytter sig. Hvilke modeller er holdbare, og hvilke vil folk have? De vil helt sikkert have fildeling, men er de villige til at betale for det?« siger Jesper Bay.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere