Dankort-systemet er gået ned, og PBS arbejder på højtryk for at løse fejlen, som betyder, at kortbetalinger til PBS delvist bliver afvist.
PBS forventer at have genetableret fuld drift senere på dagen. Men på grund af nedbrudet råder PBS' pressechef Søren Winge dankort-ejere til at medbringe kontanter med i hver tredje butik.
»Jeg kan ikke sætte tal på, hvor mange der er ramt, men mange terminaler afviser fortsat betalingerne. Det ser til gengæld ud som om hæveautomaterne går fri. Vi arbejder i øjeblikket på at gå tilbage til før opdateringen, men det er uvist, hvor lang tid der vil gå,« siger han til Ritzau.
Problemet opstod i forbindelse med en planlagt månedlig opdatering af kortsystemet natten mellem søndag og mandag.
På PBS' hjemmeside har du muligheder for at holde dig ajour om Dankortet-systemets tilstand.