Portalen Opasia har taget initiativ til et helt nyt samspil mellem tv og Internet. Via portalen kan man købe aktier i deltagerne og deltage i det store Big Brother børsspil. Børsen åbner klokken 09.00 onsdag morgen, og der kan kun satses virtuelle penge.
I spillet ændrer aktiekurserne sig i takt med personens popularitet – om personen gør noget godt eller noget skidt. Kurserne påvirkes af sladder og rygter på børsen.
Børsen er åben syv timer om dagen – over to gange. I dette tidsrum kan der handles.
Big Brother tv-programmet løber over de næste cirka 98 dage.
På både Opasia og det officielle site kan man følge Big Brother deltagerne døgnet rundt via webcams.