ComON skrev tirsdag om IBM, som mener, at de har opfundet en teknik, som kan efterfølge den yderst populære flash-hukommelse. Forskerne fra IBM er dog ikke de eneste, som har fokus på såkaldt »phase-change memory«.
Senest har Hitachi sammen med Renesas Technology offentliggjort, at de har et bud på fremtidens hukommelse, som kan slå flash-hukommelsen af markedet. Lige som IBM skal Hitachis »phase-change memory« være markant mindre, have høje skrive- og læsehastigheder samtidig med, at den bliver billigere at producere.
En anden fordel, som Hitachi-forskerne peger på, er, at deres løsning bare kræver 10 procent af det strømforbrug, som flash-hukommelse bruger.