Outsourcing sætter skub i det danske servicemarked

Det danske marked for it-service nåede sidste år op på 20,8 milliarder kroner, rapporterer analysevirksomheden IDC. Der var tale om en vækst på 7 procent i forhold til året forud.

Det danske marked for it-service nåede sidste år op på 20,8 milliarder kroner, rapporterer analysevirksomheden IDC. Der var tale om en vækst på 7 procent i forhold til året forud. Outsourcing er den primære årsag til væksten.

IDC forventer, at den solide fremgang fortsætter - med en gennemsnitlig vækst på 6,5 procent for perioden 2003 til 2008.

Outsourcing udgjorde en tredjedel af den samlede serviceomsætning, og IDC forudsiger yderligere vækst på dette område i 2004, hvilket vil placere Danmark som det næstmest outsourcing-ivrige land i verden - kun overgået af Storbritannien.

»Den positive udsigt for it-servicemarkedet betyder ikke, at vi kan forvente en stille og rolig udvikling. Tvært imod forventer vi store forandringer på it-servicemarkedet. Selv serviceydelser bliver mere og mere standardiserede, hvilket får priserne til at falde og fjerner grænserne mellem servicetyper og lande,« kommenterer IDC-analytiker Mette Ahorlu.

De fem største serviceleverandører øgede deres markedsandel fra 45 til 48 procent i 2003 på bekostning af de mellemstore aktører.

»Med den stærke konkurrence bliver Danmark og de nordiske lande for små som enkeltstående markeder, og aktørerne vil være nødt til at konsolidere på nordisk niveau,« tilføjer Mette Ahorlu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere