Computerproducenten Apple har netop introduceret en iPod nano på 1GB.
Den nye iPod nano er, som de to eksisterende modeller på 2 og 4 GB, sort eller hvid og med farveskærm. Indeni sidder der dog et lidt mindre flashkort, med plads til "kun" 1GB data eller 240 sange, som Apple formulerer det.
Dermed har Apple "aflivet" den største shuffle-model - og samtidig sat prisen et nøk ned på den lille shuffle med 512 MB.