Den nordiske Internetportal Scandinavia Online, SOL, har købt 49 procent af aktierne i den ledende slovakiske portal Zoznam. Samtidig har SOL fået en option på at købe de resterende 51 procent af aktierne inden 18 måneder.
Zoznam startede i 1997 og er i dag Slovakiets ledende portal med fire millioner sidevisninger hver måned. Forud for handelen med SOL var Zoznam ejet hundrede procent af det tjekkiske firma Corporate Advisers, as.
- Zoznam har en unik position i Slovakiet. Både som ledende portal og som den drivende kraft i udviklingen af Internet i Slovakiet, siger Birger Steen der er CEO hos SOL i en pressemeddelelse.
Købet af Zoznam er SOLs første aktiviteter udenfor Norden. Men ifølge pressemeddelelsen er det kun det første skridt på vejen mod ekspansion uden for Skaninavien.