SARS truer IT-producenternes fødekæde

Lungesygdommen SARS kan få alvorlige følger for IT-producenternes fødekæde.

Den mystiske lungesygdom SARS spreder sig med øget hast i det sydlige Kina. Hvis udviklingen fortsætter kan sygdommen ifølge analytikerne hos Aberdeen Group få alvorlige følger for IT-producenternes fødekæde. En stor del af den globale basisproduktion sker netop i dette område eller i tilstødende lande.

I værste fald kan store dele af Kina blive underlagt karantæne, hvilke vil sende rystelser gennem IT-verdenen, når leverandører af IT-mærkevarer forsøger at finde alternative indkøbskanaler.

Det er ikke kun i Kina, effekten af sygdommen nu mærkes. I løbet af de seneste dage har Singapores regering sat 305 arbejdere på en lokal Motorola-fabrik i karantæne i deres hjem. Det skete, efter at en samlebåndsarbejder fik konstateret lungesygdommen.

De asiatiske producenter er bekymrede over situationen, men ikke i panik, siger Sam Tsai, præsident for Elitegroup Computersystems, til det amerikanske CRN.

»De er bekymrede, især ved samlebåndene. Rapporter fortæller, at SARS smitter ved personlig kontakt. Vi bliver nødt til at beskytte medarbejderne,« forklarer han.

Hvis 5 til 10 procent af en fabriks arbejdskraft bliver smittet med SARS, bliver fabrikken nødt til at lukke, anfører Sam Tsai, der dog endnu ikke ser nogen risiko for at dette vil ske. Desuden bærer medarbejderne i forvejen maske ved mange typer produktion, for eksempel ved bundkort-samlebånd.

SARS kan komme til at påvirke balancen mellem udbud og efterspørgsel og føre til højere priser, men allerede nu er arrangementer, rejser og messer udsat eller aflyst.

Ifølge CRN har Sun udskudt en højprofileret lancering af produkter i Shanghai på tirsdag. Intel har aflyst sit Developer Forum i Taipei 13. til 15. april og i Peking 17. til 18. april, ligesom HP aflyser alle rejser til højrisikolande i området.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere