Det nordiske portal-netværk Scandinavia Online (SOL) overtager nu hele Bilguiden, den største biltjeneste i Norden. SOL er allerede den største investor i Bilguiden og sidder med 53 pct. af aktierne og 49 pct. af stemmevægten i selskabet.
Med overtagelsen af de resterende aktier får SOL nu den fulde kontrol over selskabet og kan integrere tjenesten i sine øvrige internet-aktiviteter. I en pressemeddelelse fortæller SOL, at man regner med at betale et samlet beløb på 5,5 mio. skr. for overtagelsen.
Bilguiden er den største nordiske biltjeneste og tilbyder rubrikannoncer, forsikring og finansiering i Danmark, Norge og Sverige. I år 2000 havde selskabet en omsætning på 21 mio. skr.