Mens verdens opmærksomhed har samlet sig om The Pirate Bay, så har en lang række andre fildelingstjenester fået lov til at leve en ubesværet tilværelse.
Men ikke længere.
Den schweizisk-baserede tjeneste RapidShare er blevet tvunget til at udlevere oplysninger om en bruger, der nu risikerer en retssag. Det har fået mange brugere til at varsle deres afsked med tjenesten.
Ifølge tyske nyhedsmedier havde en bruger uploadet den nye Metallica-plade en dag før den officielle udgivelse. Det fik et pladeselskab til at kræve RapidShare-brugerens ip-adresse udleveret.
Men henvisning til paragraf 101 i den tyske copyrightlovgivning kunne selskabet efterfølgende kræve brugerens internetleverandør til at udlevere informationer på brugeren.
Han har siden fået sit hjem ransaget og afventer nu en retssag.
Som nævnt har mange undret sig over, at RapidShare har undgået rettighedshavernes opmærksomhed i det seneste års massive diskussion om The Pirate Bay. Modsat Pirate Bay tilbyder RapidShare jævnligt serverplads til ulovlige filer og samtidigt tjener firmaet tydeligvis penge på trafikken.
Modsat Pirate Bay har RapidShare dog jævnligt udvist vilje til at fjerne ulovligt indhold.