De tjener kassen på sølle hjemmesider

En ny bølge af forretningsdrivende opkøber dårligt udførte websites, frisker dem op og sælger dem videre med fortjeneste. I nogle tilfælde sker hele processen på blot én dag.

Internettet har skabt en ny gruppe af forretningsdrivende, der tjener en masse penge uden de helt store anstrengelser - ligesom mange aktie-daytradere og bolig-investorer tidligere har gjort.

Det skriver New York Times.

En af succeshistorierne er 30-årige Dave Hermansen, der for tre år siden købte bird-cage.com for 1.800 dollars (cirka 8.600 kroner). Han så simpelthen muligheder i sitet, som var "meget, meget dårligt udført".

Hermansen lavede herefter designet om, tilføjede annoncering og øgede trafikken på sitet. I december solgte han det videre for 173.000 dollars, hvilket svarer til cirka 814.000 danske kroner.

»Alle med et website siger: "Hvis jeg kan få den rette sum penge for det, så sælger jeg gerne",« siger Gartner-analytiker Gene Alvarez, der samtidig bekræfter, at fænomenet for alvor har slået igennem.

Dave Hermansen fortæller, at han altid kigger efter områder på internettet, hvor søgevolumen er høj, og konkurrencen er lav.

»Da jeg først fandt fugle-nichen, vidste jeg, at det var her, jeg ønskede at være,« siger han til New York Times.

Inden Hermansen valgte at fokusere på fuglebure, ejede og solgte han en række andre nice-sites. De omhandlede blandt andet paintball og elektriske scootere. I 2005 tog han beslutningen om at opsige sit job som teknisk tegner for at koncentrere sig fuldt ud om hjemmesider.

Peter T. Davis gør nøjagtig det samme. Efter eget udsagn ejer han på nuværende tidspunkt 20 hjemmesider, deriblandt web-fora om modeltogbaner og møntsamlinger.

I de fleste tilfælde udvikler han siderne igennem flere måneder, inden han sælger dem videre. Ind imellem hænder det dog, at processen er langt kortere. Eksempelvis købte han engang et forum om daginstitutioner for 1.500 dollars (7.200 kroner) og solgte det seks timer senere for 3.500 dollars (16.700 kroner).

»Jeg plejede at lave mine egne websites for at sælge dem, men så indså jeg: "Hey, det her er meget nemmere end at lave dem". Det er så simpelt som at købe et website af en eller anden og lave det mere attraktivt. Det handler om at skabe værdi, hvor der ingen værdi er,« siger Davis til New York Times.

Et af de centrale midler, som disse 'hjemmeside-investorer' benytter sig af, er at ændre i sitets struktur, kode og præsentation, så det opnår en mere prominent plads blandt resultaterne i nettets søgemaskiner.

»Når du først får boostet trafikken, så begynder tingene at rykke,« siger Dave Hermansen.

Ifølge New York Times har flere forbruger-organisationer allerede været ude at advare de potentielle købere. Man kan nemt blive snydt af hjemmeside-ejere, der fusker med besøgstallene, lyder advarslen.

Dave Hermansen har netop åbnet en butik og satser nu stort på sit nyeste website, InnovativeCages.com. Han mener, at han endnu en gang har fundet en niche med potentiale: Dyre luksus-fuglebure.

»Men selvfølgelig er det endelig mål at sælge sitet for en god bunke penge,« tilføjer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere