Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Guru-træf på ambitiøs dansk BI-konference

Internationale BI-guruer taler i de kommende dage på en storstilet dansk konference om Business Intelligence.

I dag slås dørene op for årets største Business Intelligence-konference, der samler en række af Danmarks dygtigste brugere, aktører og leverandører af BI. Konferencens to internationale hovedtalere er på top 10-listen over BI-guruer, og arrangøren lover masser af visioner om fremtidens BI.

»Business Intelligence har efterhånden været på danske virksomheders dagsorden i mere end 10 år. I dag er BI modnet og begyndt at vise meget stærke tegn på at være virksomhedens vigtigste støtte i beslutningsprocessen. Og efter at BI har skabt større indsigt i forretningen, står mange danske virksomheder nu over for at skulle optimere deres planlægnings- og styringsprocesser med BI,« lyder det i velkomsten af Michael Borges, direktør i konsulenthuset Platon, der arrangerer BI-konferencen.

Danske virksomheder har typisk implementeret BI-løsninger inden for forskellige dele af deres forretning - løsninger, der ofte er endt som informationssiloer, der har haft vanskeligt ved at opfylde visionen om én fælles version af sandheden. De isolerede BI-løsninger har vist sig at være for besværlige at vedligeholde, og i kraft af deres kompleksitet har de været vanskelige at gå til. De har derfor sjældent givet det fulde forretningsmæssige udbytte.

Men sådan behøver det ifølge Platon og de øvrige BI-spillere på konferencen ikke at være. På BI-konferencens første dag er der da også fokus på, hvordan virksomhederne kan øge deres modenhed inden for Business Intelligence og Data Warehouse.

ComON fangede den ene af de to hovedtalere, BI-guruen Frank Buytendijk, der efter mere end 15 år som BI-analytiker i Gartner nu er ansat som virksomhedsstrateg hos BI-leverandøren Hyperion. Vi bad Frank Buytendijk om at kommentere en af de aktuelle BI-tendenser: Integration af data.

»En klar BI-trend er den stigende erkendelse af, at virksomhedens informationer skal udnyttes som strategisk ressource i bred forstand. Informationen skal med andre ord være korrekt, opdateret og til rådighed i alle virksomhedens systemer. Og informationerne skal kunne integreres og analyseres, ellers får man hverken overblik over eller indsigt i forretningen. Men hvad værre er: Kvalitetssikrer og integrerer man ikke sine data, ender man som virksomhed med at have mange forskellige versioner af sandheden. Det kan få direktøren bag tremmer i en regnskabsskandale, og det kan overlade virksomhedens brugere til selv at skulle vælge, hvilken version af sandheden, de vil arbejde med,« slår Frank Buytendijk fra Hyperion fast.

Business Intelligence-konferencen har over 200 deltagere og byder på indlæg fra danske virksomheder som DSB, Alm Brand, PostDanmark, Arla, Egmont, BRF Kredit, LEGO, Novo og Dansk Supermarked.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere