Artikel top billede

Grafikkortets fremtid afgøres i 2011

Kampen mellem CPU og GPU skal stå til næste år. Nvidia er optimistisk.

Det kan blive rigtig spændende at følge CPU- og GPU-markedet i det kommende år. Både Intel og AMD kommer med deres første produkter, hvor en hurtig CPU og GPU er integreret på samme chip. Intels Sandy Bridge bliver lanceret lige efter nytår på Consumer Electronics Show i Las Vegas.

Den store taber kan blive Nvidia, som baserer hele sin forretning på salg af GPU'er (ATI er en del af AMD og har dermed foden i begge verdener).

Men Nvidia tror fortsat på en sund forretning også i det kommende år. Det fortæller Nvidias chef for notebook-produkter, Rene Haas, til CNET.

”Når vi kommer til 2011 og ser på Sandy Bridge, så er vores perspektiv at verden ikke vil forandre sig ret meget i forhold til vores standalone-GPU'er,” siger Rene Haas.

Nvidia mener ganske enkelt ikke, at den integrerede grafik i Intel (og AMDs) kommende processorer er hurtig nok til at erstatte computerens grafikkort.

Intel lover ellers, at grafikydelsen i Sandy Bridge er 25 gange hurtigere end Intels integrede grafik fra 2007.

I Sandy Bridge kommunikerer chippens CPU- og GPU-kerne over en fælles L3-cache. Det skulle være fire-fem gange hurtigere end alt, hvad man hidtil har set af integreret grafik. Samtidig har alle kernerne adgang til Turbo Boost.

Men Nvidia henviser til, at Sandy Bridge ikke understøtter DirectX 11-grafik. De nye computerspil stiller stadig højere krav til grafikydelsen – og Nvidia mener derfor, at der fortsat er brug for en dedikeret GPU.

Samtidig sker der en udvikling, hvor GPU'ens enorme regnekraft efterhånden kan udnyttes til meget andet end spil. Der bliver også indbygges GPU-acceleration i browserne.

Nvidia citerer en undersøgelse fra Mercury Research, der forudsiger at salget af dedikerede GPU'er vil blive fordoblet i tidsrummet mellem 2009 og 2014.

Den såkaldte Optimus-teknologi, som Nvidia har udviklet, skal sørge for at skifte automatisk mellem den indbyggede grafik og GPU'en afhængig af det program, der køres. Det skal forlænge batterilevetiden i bærbare computere.

Læs også den danske Oscar-vinder Henrik Wann Jensens prognose om grafikkortets død.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere