BREAKING:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Artikel top billede

Danske butikker dropper Sony konsol

(opdateret) PSP Go er med til at udrydde salget af brugte spil, og det medfører en verdensomspændende boykot af Sonys konsol.

Sony får ualmindelig svært ved at gøre den nye version af PSP'en, PSP Go til en global succes. Over hele verden har nogle af de største spil- og elektronikbutikker valgt at boykotte Sonys lille maskine. Det skyldes, at butikkerne går glip af det efterfølgende spilsalg, da man kun kan downloade spil på den nye PSP.

I Danmark har Coolshop valgt at droppe maskinen.

"PSP Go kommer til at fungere via download af spil, og vi har derfor valgt, at det ikke er interessant for os at støtte op om konsollen,"  bekræfter Coolshop.

Der kommer til heller ikke til at stå en eneste PSP Go på hylderne hos Blockbuster.

 "Vi har besluttet at droppe PSP helt. PSP er det eneste konsolformat der går tilbage. Men hvis vi stadig solgte PSP, ville vi hellere sælge den gamle end den nye. For vi tjener ikke penge på hardware, men på det efterfølgende salg af spil og det er der jo ikke meget af til PSP Go," siger Blockbusters administrerende direktør Søren Heilmann til ComON.

Elgiganten har også overvejet at droppe maskinen, men er kommet frem til, at det er vigtigt for kæden med et bredt udvalg.

"Vi værdsætter selvfølgelig ikke, at vi ikke kan sælge spil til PSP Go. Men vi har ræsoneret, at vi kan tjene penge på tilbehør, og at det er vigtigt med et bredt sortiment," siger salgschef i Elgiganten Jan Kirkedal til ComOn.

Kan man sælge brugte downloads?

Boykotten handler ikke blot om, at butikkerne ikke kan tjene penge på nye spil. Men i lige så høj grad om, at butikkerne ikke kan tjene penge på at købe brugte spil billigt og sælge dem dyrt. Når butikkerne sælger brugte spil, scorer de hele fortjenesten selv. Derfor handler boykotten også om at forsvare det lukrative brugtspilssalg.

Men brugtsalget har flere fjender end PSP Go. På de nyeste konsoller kan man hente spil direkte fra nettet. Selv om det er en nem løsning, så er det også en dyr løsning. Mens et premierespil til Xbox og PS3 koster 550 kroner og kan byttes tilbage til butikken for ca. 300 kroner, så kan man ikke bytte et downloadet spil. Derfor stiger prisen på spil for forbrugere fra ca. 250 kroner for et nyt spil til 550 kroner. Ifølge magasinet Forbes kommer 50 procent af kæden Gamestops indtjening fra brugtsalg. Spiludviklerne og udgiverne får ikke en øre fra brugte spil.

"Brugtmarkedet er et kæmpe problem for udviklere og udgivere. Butikkerne kan sælge samme spil fem-seks gamge, så de har ingen grund til at fylde hylderne op med nye spil. Derfor taber vi penge på brugtsalget," siger Ian Livingstone der er præsident for udgiveren Eidos til BBC.

Spil-industri-analytikeren Michael Pachter mener boykotten er frugtesløs.

"Forretningerne bliver nødt til at indse, at spil i højere og højere grad vil være noget, man henter på Xbox Live og Playstation Network," siger han til Eurogamer.

Samtidig er Sony nødt til at udfordre Apples App Store, hvis de vil bevare PSP'en på markedet. På kun et år har App Store gjort iPhone og iPod Touch til den voksne mands bip-bip-spiller. Det var det som PSP skulle have været.

Den nye PSP er essentielt den samme maskine som tidligere udgaver af PSP. Men den kan ikke læse de spildisks, som de andre PSP'er loader spil fra. I stedet skal man downloade spil til den udvidede hukommelse fra Playstation Network. Efter sigende skulle man kunne bytte sine gamle UMD spil til downloads af samme spil. PSP Go lander i enkelte danske butikker 1. oktober. Prisen er endnu uklar men buddene går fra 1.900 kroner til 3.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering