Acer, som har fået et Taiwan-fabrikat til at blive et internationalt varemærke, kom ud af tredje kvartal med en kraftig omsætningsstigning. Det skyldes især kraftig vækst i notebook-salget.
Salget steg med 39,1 procent sammenlignet med tredje kvartal i fjor, og driftsresultatet gik i vejret med 107 procent. Desværre for Acer var der et stort tab i datterselskabet Wistron, og det betød, at leverandøren måtte nøjes med et nettooverskud på på 1,4 milliarder Taiwan-dollar (cirka 240 millioner kroner). Det er 62,9 procent ringere end året før, skriver DigiTimes.
Omsætningen i tredje kvartal var på 56,1 milliarder Taiwan-dollar (9,5 milliarder kroner).
Det gode regnskab skyldes i høj grad fremgang i salget af bærbare pc'er, og den udvikling er ikke stoppet. I indeværende kvartal forventer leverandøren at sætte ny rekord med over 500.000 notebooks. Det er efterspørgselen i Europa, USA og Kina, som vokser.
Herhjemme overhalede Acer HP som største notebook-leverandør i tredje kvartal.