Danmark stadig verdens bedste it-land

For tredje år i træk er Danmark blevet kåret til verdens bedste it-land. Det viser en ny undersøgelse af landenes it-modenhed.

Danmark en endnu engang blevet kåret til verdens bedste it-land. Det viser den årlige undersøgelse af it-modenhed, der foretages af IBM og The Economist Intelligence Unit.

»Uden forbedringer ville vi i år have ligget nummer fem på listen. Og det er en indikation af, at der sker utrolig meget på dette område,« siger den administrerende direktør for IBM i Danmark, Lars Mikkelgaard-Jensen, til Børsen.

Han fremhæver, at Danmarks flotte placering er et udtryk for "konsistens og fokus", men efterlyser samtidig større ambitioner i forbindelse med kommunalreformen.

»Hvis man ikke tør være ambitiøs, samtidig med at der er andre udfordringer - så sakker man agterud. Som det ser ud nu, kunne man efter min mening godt give plads til at være mere visionær,« siger han og peger på, at vi bør blive bedre til at udnytte teknologiens muligheder i uddannelsessystemet, og at vi desuden bør udbygge de eksisterende partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder.

USA er ligesom sidste år nummer to på listen. Schweiz rykker op på en tredjeplads fra en placering som nummer fire - og bytter dermed plads med Sverige. Storbritanien ligger fortsat nummer fem. Holland er nummer seks, Finland er nummer syv, Australien er nummer otte, Canada er nummer ni, og Hong Kong er nummer 10.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere