Rekordår for netjulehandel

E-handelsfonden forventer et rekordår for julehandlen i 2004.

På grundlag af betalingskortoplysninger fra PBS, vurderer E-handelsfonden, at antallet af transaktioner vil stige med 50 procent i forhold til fjerde kvartal sidste år. Dankort, eDankort og internationale betalingskort vil bliver brugt cirka 3,75 millioner gange på kun 90 dage. Det svarer til lidt over 40.000 transaktioner om dagen eller en betaling hvert andet sekund døgnet rundt.

Fremgangen skyldes ifølge E-handelsfonden, at forbrugerne har fået mere tillid til e-handel generelt, og at netbutikkerne har bedre styr på juleleverancerne i den hektiske tid. Desuden er det lettere at finde en netbutik, som man kan have tillid til. E-mærkede butikker identificerer de butikker, der efterlever lovgivningen på områder som aftaleindgåelse, betalingsform og persondata.

»I dag er det utroligt nemt for forbrugeren at finde en netbutik, som efterlever lovgivningen. Der er i dag 206 e-mærkede netbutikker inden for stort set alle brancher, så der skulle være mulighed for at kunne købe julegaven hos en netbutik, som man har tillid til,« siger Hans Henrik Højbjerg Heming, formand for e-handelsfonden.

Også hos e-butikkerne er forventningerne til julehandlen høje.

Hos e-boghandel.dk forventer direktør Jørgen Olesen at tredoble omsætningen i forhold til sidste år. E-boghandel.dk benytter sig, af at netbutikken udspringer af en fysisk butik i København.

»Vi bruger erfaringerne fra den fysiske butik til at spå om julens bestsellere i netbutikken. Vi kan bedre rådgive vores internetkunder om, hvilke bøger der bliver solgt mest af, og præsentere dem for bøger, som de normalt ikke vil søge efter, når de besøger netbutikken,« fortæller Jørgen Olesen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere