Juraklumme: Der kan være stor forskel på varer og tjenesteydelser

Ved dom af 30. oktober 2007 fastslog Sø- og Handelsretten i en sag anlagt af Sellect A/S under konkurs (»Sellect«) mod Telia Mobile, at mobilabonnementer skal anses som tjenesteydelser og ikke varer. Retten konstaterede herefter, at formidling af tjenesteydelser ikke er omfattet af handelsagentloven. Sellect var derfor, uanset at aftalen med Telia Mobile i øvrigt lignede en agenturaftale, ikke berettiget til godtgørelse efter handelsagentlovens regler, da Telia Mobile opsagde parternes samarbejdsaftale.

Hvad er en handelsagent?

Ifølge handelsagentlovens § 2, er en handelsagent en person, som for en anden (agenturgiveren) mod vederlag har påtaget sig for dennes regning selvstændigt og vedvarende at virke for salg eller køb af varer ved at indhente tilbud til agenturgiveren eller ved at indgå aftaler i dennes navn.

Varer afgrænses traditionelt overfor tjenesteydelser. Fx er forsikringsagenter ikke omfattet af handelsagentloven, idet forsikringsdækning er en tjenesteydelse.

Hvis agenten sælger både tjenesteydelser og varer, er han kun omfattet af handelsagentloven, hvis salget af varer er det dominerende i aftalen med agenturgiveren.

Edb-programmer antages at være varer i handelsagentlovens forstand, når programmellet er udarbejdet med henblik på massedistribution, hvilket derimod ikke gælder individuelle programløsninger og sandsynligvis heller ikke standardprogrammel, som forudsætter en vis tilpasning.

Sellect påberåbte sig da også i sagen, at mobiltelefoni var et standardiseret produkt og derfor skulle anses som en vare. Dette bestred Telia Mobile bl.a. under henvisning til, at der ved aftaleindgåelsen med kunderne skulle foretages en kreditvurdering af kunderne, hvilket ikke er en normal procedure ved køb af varer.

Når Sellect i sagen ønskede at være omfattet af handelsagentloven, skyldtes det, at handelsagentloven indeholder en ufravigelig regel om, at agenten har krav på godtgørelse ved agenturaftalens ophør, hvis agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af handelen med den bestående kundekreds og forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele. Godtgørelse skal være rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder, herunder navnlig agentens tab af provision for aftaler med disse kunder.

Forhandlere

Forhandlere omtales ofte som »agenter«, men det er vigtigt at mærke sig, at de ikke er agenter i handelsagentlovens forstand. En forhandler er karakteriseret ved, at forhandleren videresælger varer for en leverandør i eget navn og for egen regning. Forhandleren er således med hensyn til salgsarbejdet uafhængig af leverandøren og kan derfor selv fastsætte pris og vilkår for aftalen med kunden.

Forhandlere har som altovervejende udgangspunkt ikke krav på godtgørelse ved forhandleraftalens ophør.

Konsekvenser af dommen

Med dommen af 30. oktober 2007 står det klart, at de mange agentlignende formidlere af telefonabonnementer, internetabonnementer og »tv-pakker« ikke er omfattet af handelsagentloven, og at de heller ikke efter en analogi af lovens regler vil have krav på godtgørelse ved aftaleforholdets ophør.

Hensynene bag bestemmelsen om godtgørelse i handelsagentloven er bl.a., at agenten ved sit arbejde med at indgå en aftale, har sikret agenturgiveren en langsigtet fortjeneste eller fordel i form af kundekontakter mv., og at sådanne »langsigtede« fortjenester typisk ikke bliver afspejlet i provisionsbetalingerne.

Det kan derfor undre, at formidlere af aftaler om tjenesteydelser, der jo netop ofte vil give opdragsgiveren en stor løbende og varig fortjeneste, er stillet væsentligt ringere end agenter, der sælger varer i mere traditionel forstand.

Det kan dog efter Sø- og Handelsrettens dom konstateres, at der fortsat er forskel på at være agent i forhold til formidling af køb af salg af traditionelle fysiske varer og så tjenesteydelser. Forskellen kan i praksis udgøre betydelige beløb. Det er dog op til lovgiver at vurdere, hvorvidt tiden er moden til at ligestille varer og tjenesteydelser i handelsagentlovens forstand, hvilket i givet fald kræver en lovændring.