Glem alt om kedelige adresser som "http://www.comon.dk". Snart vil du kunne indtaste
"Communication Online" i browserens adressebjælke, og springe direkte til det danske
elektroniske nyhedsmagasin. Det lyder som fremtidsmusik, men flere aktuelle projekter sigter mod
at ændre det meget omdiskuterede adressesystem på Internet. Det nuværende system har jo den
svaghed, at adresserne er lange og besværlige at huske, og ofte indeholder de samme elementer,
f.eks. "http://", "www" og "dk". Uniform Resource Locator (URL), som de nuværende adresser
kaldes, er faktisk skræddersyet til programmer, der henter informationer fra nettet, og ikke
menneskelige brugere.
URN
Uniform Resource Names (URN) er ikke en ny standard. Teknologien har været under udvikling i
flere år, men indtil nu er det ikke lykkes at skabe en praktisk implementering. URN skal på sigt
afløse det gamle URL-system og gøre det væsentligt nemmere at navigere på Internet.
URN-adresser behøver ikke følge en bestemt opbygning, og kan f.eks. indeholde punktum,
komma og mellemrum. Eksempler på URN-adresser kan f.eks. være "Det elektroniske magasin",
"ComON" og "Nyheder, interviews og meget mere". I modsætning til de sædvanlige
Internet-adresser behøver man ikke beskæftige sig med protokolnavne, domæne-endelser og
filhierarkier på web-servere.
URN-navne tilknyttes altså ressource-objekter, og ikke egentlige server-adresser. I sidste ende
skal URN-adressen selvfølgelig oversættes til den fysiske adresse, hvor hjemmesiden befinder sig,
akkurat som dagens URL-adresser skal oversættes til numerisk form af DNS-servere, men den
grundlæggende forskel ligger i, at adressen er fuldkommen uafhængig af objektets placering.
Hvad enten hjemmesiden befinder sig i en underfolder på en server i Danmark, på en amerikansk
maskine eller endda i Australien, URN-adressen forbliver den samme - og ligegyldig hvor meget
man flytter med filerne vil adressen aldrig ændre sig.
De mange domænestridigheder, som har fulgt i kølvandet på Internettets vækst, ville også blive
nedtonet, hvis URN var det fremherskende adresse-format. Det kan selvfølgelig stadig
forekomme, at to firmaer med det samme navn kappes om en adresse, men URN åbner
muligheden for at registrere varemærker og produktnavne. Det kunne resultere i, at brugerne i
langt mindre grad vil indtaste producentens navn, når man eftersøger produkter, og i højere grad
vil indtaste navnet på produkterne selv. De fleste af os tænker jo nok mere i produktnavne, og
mindre i navnene på de fabrikanter, hvorfra produkterne stammer.
URN betyder nedbrydning af de bestående metaforer og navigationsformer på Internet. En adresse
kan pludselig pege på et objekt, der ligger spredt over flere forskellige servere i hele verden. Det
kan i særdeleshed være en fordel for meget besøgte hjemmesider, hvor man kan spejle siderne og
fordele dem over geografisk adspredte servere. Men man kan også registrere ti URN-adresser, der
peger på forskellige dele af den samme hjemmeside.
W3C overvejer lige nu forskellige forslag, der kan føre til praktiske implementeringer af
URN-standarden, men der vil nok gå flere år, før teknologien er udbredt på nettet. En uddybende
gennemgang af standarden findes på
target="_top">http://www.w3.org/Addressing/rfc1737.txt.
Real Name System
Centraal Corporation i Palo Alto, Kalifornien, arbejder på et system, der på mange punkter minder
om URN-standarden. Real Name System (RNS), som systemet kaldes, skal bryde med den
kedelige ensformighed, der kendetegner alle de nuværende Internet-adresser, og tillade langt mere
mangfoldighed i browserens adressebjælke. Firmanavne, produktbetegnelser, reklameslogans -
der vil næsten ikke være nogen grænser for, hvad man kan bruge som adresse. Et længere slogan
som "det elektroniske Internet-magasin" er måske ikke særlig nemt at indtaste, men hvis man kan
nøjes med at taste "ComON" eller endda "CN" bliver det pludselig meget nemmere at surfe rundt
på nettet.
Keith Teare, der grundlagde Centraal Corporation, fremhæver som eksempel Disney-koncernen,
der ville kunne registrere "Mickey Mouse" og andre kendte varemærker. De nye Internet-adresser
er billigere end det gamle domæne-system. Man skal betale omkring 300 kroner per adresse, og
bliver så optaget i en central database, hvor brugerne kan søge efter firmaer og mærkevarer. Et
system som Real Name System giver selvfølgelig ikke megen mening, medmindre det bliver nemt
og hurtigt at søge i de registrerede adresser. Centraal Corporation planlægger at tilbyde adgang til
databasen fra alle store søgemaskiner - indtil videre er der kun adgang fra firmaets egen
søgemaskine Go (http://go.centraal.com).
På samme adresse finder man et plug-in modul, der installeres under Windows 95 og NT, og giver
adgang til databasen fra skrivebordet.
Centraal Corporation oplyser, at man fører forhandlinger med Microsoft og Netscape om at
indbygge systemet i de næste versioner af firmaernes browsere - adressebjælkerne vil så både
acceptere de nye RNS-adresser og det gamle URL-system. Hvis forhandlingerne lykkes vil det
potentielle brugertal stige til mange millioner, og RNS kunne blive et seriøst alternativ til dagens
adresse-system.
Find mig på nettet
De mange tiltag indenfor alternative adresse-systemer illustrerer, at navigation på Internet langtfra
har fundet sin endelige og bedste form. Mens flere amerikanske organisationer febrilsk arbejder på
en udvidelse af domæne-standarden, der skal øge antallet af mulige adresser, sker der store
bevægelser i kulissen i retning af et helt nyt adresse-system. Real Name System har allerede
vundet stor opbakning, og kan fra starten forevise 500.000 registrerede adresser, bl.a.
filmselskaberne Paramount og 20th Century Fox, der har registreret titlerne på deres nyeste film
som RNS-adresser. Hvis man vil afprøve systemet kan man eksempelvis prøve at indtaste
"Titanic", og vælge "Go There".
Den næste generation af Internet-brugere vil måske undre sig over, at alle Internet-pionererne gad
besvære sig med at indtaste umulige adresser som "http://www.altavista.digital.com".
