Chefen overvåger de ansattes internet-brug

Flere og flere ansatte bliver overvåget, når de går på nettet i arbejdstiden. Hvis de private gøremål fylder for meget, kan arbejdsgiveren kvittere med en fyreseddel.

Et stigende antal danske virksomheder overvåger medarbejdernes private internetadfærd og mailskriveri, der foregår i arbejdstiden. Det skriver dagens udgave af Nyhedsavisen.

Overvågningen foregår for eksempel ved, at virksomheden automatisk registrerer og derefter gennemgår alle de hjemmesider, medarbejderne besøger i løbet af arbejdsdagen. En anden mulighed er, at arbejdsgiveren modtager en advarsel, når en medarbejder besøger en specifik hjemmeside. Hvis de ansatte bliver afsløret i at udføre alt for mange private gøremål, risikerer de at blive præsenteret for en fyreseddel.

»Når folk ved, at der bliver gemt en oversigt over, hvilke sider de har besøgt, så begrænser de det, der ikke har en arbejdsmæssig relevans,« siger produktchef Allan Iskov fra it-firmaet Danware Data til Nyhedsavisen.

Danware Data er et eksempel på den stigende gruppe af virksomheder, som forsøger at slå ned på for meget spildtid på arbejdspladsen. Allan Iskov fortæller, at en betroet medarbejder fra HR-afdelingen gennemgår de ansattes internetadfærd en gang i kvartalet. Det er dog kun pornografiske websites og andre sider med krænkende indhold, der er forbudt hos Danware Data.

»Men det er i hvert fald ikke meningen, at man skal sidde og læse nyheder i 20 minutter ad gangen,« siger Allan Iskov til Nyhedsavisen.

Ifølge Nyhedsavisen blev en mand fra et unavngivet firma fyret sidste år, da han - efter chefens mening - brugte for meget tid på datingsider. Fagforeningen HK advarer imidlertid arbejdsgiverne imod at stramme reglerne for meget.

»Hvis medarbejderen sidder og besvarer et par arbejdsmails hjemmefra om aftenen, så må der også være en forståelse for, at han sender et par private mails fra arbejdet,« siger næstformand Bjarne Nielsen til Nyhedsavisen.

Lektor i arbejdsret ved Handelshøjskolen i Århus, Martin Gräs, ser en stigendes tendens i virksomhedernes overvågning. Selv om arbejdsgiverne har intentioner om at fjerne spildtid på arbejdspladsen, kan det lige så vel give bagslag, advarer han.

»Konstant og øget overvågning skaber en frygt blandt medarbejdere, og det kan medføre stressrelaterede sygdomme,« siger han til Nyhedsavisen.

Karina Fritze Jensen, der er marketing manager i it-sikkerhedsfirmaet Softscan, vurderer, at 80 procent af de større virksomheder overvåger medarbejdernes internetadfærd i arbejdstiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere