Inspireret af den nye kulturkanon har Patent- og Varemærkestyrelsen forsøgt at skabe kanon over de bedste danske opfindelser gennem tiderne. Formålet med den uformelle kanon er at starte en debat om opfindere og deres betydning for samfundet.
Den foreløbige udgave af styrelsens opfindelseskanon kan nu læses på nettet. For at blive medtaget i kanonen er det et krav, at en opfindelse skal have sat Danmark på landkortet. Der skal være tale om rene opfindelser og ikke videreudviklinger af eksisterende teknologi.
De 11 opfindelser på listen er udvalgt af Peter Cordsen, Teknologisk Institut, Palle R. Jensen, opfinder, Flemming Kønig Mejl, kvalitetschef hos Patent- og Varemærkestyrelsen og Keld Nymann Jensen, videdirektør hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Her kommer så den foreløbige kanon over danske opfindelser. Udvalget er ikke enig om den 12. opfindelse, men flere peger på tonefilmen, der blev opfundet af Axel Petersen og Arnold Poulsen i 1923.
Magnetisk lagring
En klaverstreng, en spole, en jernkerne, et batteri og en mikrofon. Mere skulle den danske opfinder Valdemar Poulsen (1869-1942) ikke bruge, før han i 1898 nedkom med den såkaldte fonograf - et princip der gjorde det muligt at gemme lyd. Det blev den senere direkte forløber for båndoptageren og harddisken, og opfindelsen skaffede ham bl.a. en Grand Prix på Verdensudstillingen i Paris i 1900.
Med udviklingen af den elektroniske forstærkerteknik og højttalere fik telegrafonen en genfødsel som såkaldt wire recorder (eller trådoptager). Den blev siden udviklet til de meget udbredte båndoptagere.
Højttaleren
Den danske opfinder Peter L. Jensen (1887-1962) svedte let, da han juleaften 1915 stod foran rådhuset i San Francisco og betragtede 75.000 mennesker. De kiggede alle forventningsfulde på hans medbragte kasse - verdens første højttaler - som for første gang skulle præsenteres offentligt. Massen brød ud i jubel, da stemmen fra en af datidens opera-divaer sangerinder pludselig fyldte pladsen og gav genlyd halvanden kilometer væk. I USA kaldes Peter L. Jensen den danske Edison, og et af de dyreste højttalermærker hedder stadig Jensen. Han forklarede senere, at han på et tidspunkt fortrød sin opfindelse. Det var, da han hørte, hvordan Hitler og andre diktatorer misbrugte højttalerne gennem deres propaganda.
Tørbatteriet
Hvorfor ikke putte lidt hvedemel i batteriernes væske? Den tanke blev guld værd for den danske amatøropfinder Wilhelm Hellesen (1836-1892) - han præsenterede i 1880'erne verden for det første tørbatteri nogensinde, hvor mel gør væsken sej som pasta. Det gjorde batterierne nemmere at transportere. I 1887 grundlagde Hellesen fabrikken Hellensens i København sammen med Valdemar Ludvigsen. Allerede i 1890'erne eksporterede makkerparret til over 50 lande.
Insulin
Det var ikke August Krogh (1874-1949), der opfandt insulinen, men han bidrog så væsentligt til forbedringen af in sulinfremstilling i Danmark, at hans rolle er altafgørende. Hans arbejde førte bl.a. til oprettelsen i 1923 af Nordisk Insulinlaboratorium, som senere indgik i Novo Nordisk. August Krogh fik Nobelprisen i fysik i 1920 for opdagelsen af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme
Stomiposen
Sygeplejerske Elise Sørensen blev født i 1904, og hendes idé var på samme tid både enkel og genial, selv om den i sammenligning med de poser, der findes i dag, kan virke primitiv. Man tog en engangspose, udstyrede den med klæbestof og satte den fast direkte på kroppen - det var ikke nødvendigt med besværlige forbindinger. Populært sagt var der tale om en frysepose, som vi kender den i dag, hvorpå der var monteret en dobbeltklæbende tape og herefter standset et hul gennem tapen og posens ene side.
Stomiposen bruges, hvis man ikke kan komme af med sin afføring på almindelig vis
Legoklodsen
Mange andre lavede legeklodser, da Lego tilbage i 1940'erne begyndte at lave deres særlige plasticklodser. Men ingen fik klodserne til at sidde så godt fast på hinanden som direktør Godtfred Kirk Christiansens kreative afdeling. I 1958 fik de patent på de særlige rør under klodsen. Siden er det blevet til en hel del klodser - i alt er 300 milliarder stk i omløb rundt om i verden i dag.
Stålvaskene
Den tidligere hotelkarl på Hotel Randers - G.A.L. Thorsen - opfandt i 1950'erne det umulige, det som ingen eksperter i datiden troede på, kunne lade sig gøre: En stålvask. Ud røg støbejernsvaskene i hjemmene
Carlsbergs gær
Emil Christian Hansen blev i 1877 ansat på Carlsberg Laboratorium i Valby og fandt ret hurtigt ud af, at at gær består af forskellige former for fungi, og at gær kan kultiveres. Han isolerede gærcellen og kombinerede den med en sukker-opløsning, hvorefter han producerede rent gær, den såkaldte rendyrkning. Gæren blev kendt som Saccharomyces Carlsbergensis og anvendes til fremstilling af pilsnerøl ikke blot på Carlsberg, men på mange bryggerier verden over.
Minerydningsplante
Rydning af minefelter og områder med ueksploderet ammunition er et globalt milliardmarked, og Aresas produkt, landmineplanten RedDetect, vurderes at være væsentligt mere effektivt end konventionelle rydningsmetoder. RedDetects planter skifter farve fra grøn til rød, når den stimuleres af udsivende stoffer fra eksempelvis landminer eller ueksploderet ammunition. Selv om Aresas teknologi er blevet mødt med en del skepsis, blev den i 2004 af New York Times udnævnt til at være blandt de mest innovative ideer i verden.
Brintpillen
En brintpille er en ammoniakholdig pille, som er udviklet på DTU i 2005, med kemiprofessor Claus Hviid Christensen i spidsen. Brintpillen løser opbevaringsproblemet ved at bære brintatomer bundet på nitrogen som ammoniak, hvorefter ammoniak løbende frigives og omdannes til brint. På denne måde slipper man for at opbevare brint i bilen. Dette kan betyde at biler i fremtiden bliver sikrere, da bilen ikke bærer rundt på brandfarligt brændsel.
Fiberskopet
Fiberskopet er et optisk instrument, der kan overføre et billedet til øjet ved hjælp af et særligt bundt optiske fibre. Opfinderen hedder Holger Møller Hansen, og han fik patent i 1951.