Frank Rasmussen vil starte nyt teleselskab - Sælger MVNO Systems til Telenor

Teleiværksætteren i endnu en exit. Nu vil han sætte nye firmaer i søen i udlandet.

Telenor har i dag købt Frank Rasmussen-selskabet MVNO Systems, der leverer software til såkaldt virtuelle teleselskaber, der lejer sig ind på andres net.

Parterne offentliggør ikke prisen på selskabet, der i dag kun har to kunder, nemlig Onfone og ComX.

Frank Rasmussen, der i sin tid stiftede og siden solgte de danske mobilselskaber Telmore og Bibob, forlader i forbindelse med handlen MVNO Systems.

Firmaet og dets software var et spin-off fra Bibob. Frank Rasmussen har ikke været del af den daglige drift siden sidste år.

Han er stadig underlagt den konkurrenceklausul, han måtte underskrive, da han solgte Bibob til Telenor for 93 millioner kroner i 2009.

Da ComON spørger ham, om han nu skal i gang med at etablere endnu et teleselskab, svarer Frank Rasmussen meget kort: ”Ja.”

I Danmark?

”Nej, der er jo ikke ligefrem god plads til et nyt selskab, så det bliver nok uden for Danmark”.

Du vil altså etablere et nyt teleselskab i udlandet?

”Ja.”

Bliver det i Europa eller Sydamerika?

”Det vil jeg ikke sige, for så kommer ham Morten Strunge (Onfone-stifter, red) jo bare og blander sig,” griner Frank Ramsussen.

Han tilføjer, at det endnu er meget tidligt i processen, og at han, når tid er, nok skal fortælle mere om planerne.

At han nu kommer tilbage til sin gamle rolle som iværksætter i telebranchen kommer dog ikke i konflikt med den konkurrenceklausul, han blev udstyret med som led i Bibob-salget, siger han.

Telenors planer med MVNO Systems er, at softwaren både skal bruges til at tiltrække nye wholesale-kunder (altså virtuelle teleselskaber, som vil leje sig ind på Telenors net) og til at optimere driften for nogle af Telenors egne lavprisselskaber.

”Købet af MVNO Systems er en strategisk investering. MVNO Systems har med stor dygtighed udviklet markedets bedste it-platform til wholesale-kunder. Vi ser et stort potentiale i at overtage denne platform, som vi både kan bruge til at tiltrække wholesale-kunder, men som også kan give værdi i vores egne selskaber på lavprismarkedet,” siger Telenors erhvervsdirektør Jesper Hansen.

MVNO Systems kom ud af det seneste regnskabsår med et underskud på godt fem millioner kroner. Selskabet har omkring ti medarbejdere.

Hvorvidt Onfone, der i går blev opkøbt af TDC, vil fortsætte med at bruge MVNO Systems centrale software og billing-system, stod ved redaktionens slutning endnu uklart.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere