Den amerikanske V-chip, en processor, der kan frasortere bestemte uanstændige programmer på tv-kanaler, skal indbygges i alle nye amerikanske fjernsyn. Den amerikanske styrelse FCC, Federal Communications Commission, har nu besluttet, at det samme skal gælde pc'ere med indbyggede tv-kort. V-chippen skal dog kun frasortere tv-programmer, og ikke eksempelvis indhold fra Internet.