De kommende to uger byder på iMac præsentationer over hele landet. OfficeLine har åbent hus den 14., 19. og 21. februar, brugergruppen MacFyn inviterer til iMac præsentation den 23. og som rosinen i pølseenden har de københavnske brugergrupper lagt op til et større arrangement den 26. februar der efterfølges af et "Mac OS X Tips og Tricks" foredrag.
Fyn den 14. og 23. februar
Den 14. indbyder OfficeLine til åbent hus i Odense fra 13-17, og lover gratis fadøl og vand, samt en kort iMac demo hver time.
Den 23. inviterer brugergruppen MacFyn til et lignende arrangement i OfficeLines lokaler, men denne gang er det lørdag, hvilket giver private en mulighed for at deltage. Arrangementet løber fra 11.30-13 og Apple Danmark vil forestå præsentationen af alle nyskabelser. Derudover vil der også være mulighed for at få en snak med MacFyn's OS X eksperter.
Århus den 21. februar
OfficeLine åbner dørene i Århus torsdag den 21. fra kl. 13-17 og byder som i Odense på lidt at drikke samt præsentation af den nye iMac med tilbehør.
København den 19. og 26. februar
Endelig får Københavnerne muligheden for at gense iMac'en hos OfficeLine tirsdag d. 19 mellem 17 og 22 samt tirsdag den 26. februar hvor de de københavnske brugergrupper MacBruger og MacVærk inviterer alle til præsentation og foredrag på Danmarks Tekniske Universitet.
Sidstnævnte arrangement har været under opsejling siden starten af januar, og udover at Apple selv vil være til stede og præsentere iMac'en og deres andre digitale godbidder, vil man efterfølgende have mulighed for at deltage i et gratis "Mac OS X Tips og Tricks" foredrag rettet mod alle der gerne vil have mere ud af Mac OS X, uden at betale en krone.
Foredraget dækker bredt, fra ukendte tastaturgenveje til tips om gratis Microsoft Word kompatibilitet og bedre udnyttelse af computerens hukommelse.
Sidstnævnte arrangement starter den 26.2 kl. 19.30. Adressen er
Bygning 308 auditorium 12
Richard Petersens Plads
Danmarks Tekniske Universitet
DK-2800 Lyngby
Offentlig transport : 150S, 300S, 190
Uforpligende forhåndstilmeldning til macvaerk@mac.com
Alle arrangementer er gratis.
Links: