DR dropper sin populæreste DAB-kanal

Trods talrige klager fra lyttere, så leverer DAB-radioen ikke længere DR Soft.

Forum på DR's hjemmeside vidner om den utilfredshed lytterne sidder tilbage med, efter at DR har besluttet at lukke for DAB-kanalen DR Soft, der er DR's populæreste digitale kanal. 2949 indlæg er der i øjeblikket skrevet, og det skorter ikke med forslag til, hvordan danskerne skal få DR Soft tilbage på DAB-frekvenserne.

En af opfordringerne lyder på at stile de utilfredse røster til generaldirektør Kenneth Plummer, radiodirektør Leif Lønsmann og radioudviklingschef Ole Mølgaard. De ivrige debattører har sågar fundet frem til mailadresser og mobilnumre på de tre herrer.

Men det får næppe nogen betydning. DR står fast ved beslutningen.

DR har tidligere lukket ned for DAB-kanaler, DR Erhverv og P4s DAB-version. Det skete for at give frekvensplads til Radio 100 FM og Skyradio. Dengang var der også protester, men Ole Mølgaard, radioudviklingschef hos DR, indrømmer, at klagerne denne gang har været noget mere kraftige.

»Denne gang sker lukningen af DAB-kanalen ikke for at give plads til andre aktører, men fordi at DR's opgave på DAB er, akkurat lige som på FM, at supplere og udfordre de kommercielle stationer med kulturpolitisk begrundede DR-alternativer indenfor alle genrer - også populærmusikken,« siger radiodirektør Leif Lønsmann.

Radioudviklingschef Ole Mølgaard bakker op om denne udtalelse.

»DR skal mere end de kommercielle stationer. Det er ikke nok for DR blot at være reklamefri. Vi skal adskille os fra andre medier, og det kan vi gøre på mange måder. Blandt andet ved at vælge musik med kant,« siger Ole Mølgaard til ComON.

Frekvensen der hidtil har indeholdt DR Soft byder i det næste stykke tid på Evergreen, R&B, Country og Modern Rock.

For de Soft-hungrende lyttere er der måske håb på vej. Ole Mølgaard afslører at der er en ny netradiokanal på vej.

»Vi arbejder i øjeblikket på at få sammensat indholdet til den nye netradiokanal, som vi forventer går i luften i løbet af foråret,« siger Ole Mølgaard til ComON.

Så selvom Gallups Lyttertal fra oktober 2005 viser at DR Soft ligger klart i spidsen på DAB radioen med 24.000 lyttere mod DR Boogie 13.000 og DR Rock 13.000, så er det ikke succeskriterie nok for DR. For dem handler det om indhold og ikke lyttertal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere