Dansk ERP-gulddreng starter forfra

Columbus-stifteren Michael Gaardboe vil skabe en ny global Microsoft partner-gigant.

Manden bag en af Microsofts største ERP-forhandlere, Columbus IT-Partner, er i gang med at opbygge et nyt stort partnerselskab. Denne gang har Michael Gaardboe, der trak sig tilbage fra Columbus i 2008, i stedet for ERP kastet sig over CRM (Customer Relationship Management).

Med omkring 100 medarbejdere, der udelukkende arbejder med Microsoft CRM, mener Michael Gaardboe, at han ved at samle tre selskaber i Alfapeople har skabt en af Microsofts største globale CRM-partnere.

I første omgang bliver flagskibet Alfapeople Nordic, der bliver dannet ved at lægge CRM-forhandlerne Keyzone og Alfapeople sammen. Alfapeople Nordic bliver ledet Alfapeoples stifter Christian Højfeldt i samarbejde med Keyzones stifter Rasmus Hartung. Samtidig træder Michael Gaardboe ind som koncernchef for hele koncernen.

1. juli bliver Michael Gardboes syv udenlandske selskaber, der i dag opererer i en franchise under Columbus IT, desuden indlemmet i Alfapeople. Med de syv selskaber når den samlede Alfapeople-koncern dermed op på omkring 200 medarbejdere, hvoraf halvdelen beskræftiger sig dedikeret med Microsoft CRM.

»Vi tror, vi er på et vækstmarked. Der har manglet en tung spiller på Microsoft CRM, som kan gå op mod Oracle og SAP,« siger Michael Gaardboe.

Han tror derfor, at Alfapeople bliver den frontspiller, som Microsoft mangler.

»Der er ingen tvivl om - efter hvilken som helst målestok - at vi har det største katalog af løsninger til Microsoft CRM. Derfor regner vi med, at vi bliver en speciel partner for Microsoft,« siger Michael Gaardboe.

Ifølge Gaardboe er de dybe kompetencer til stede hos Alfapeople. Det, der mangler for at propellere Alfapeople fremad, er en stærk salgsorganistion, mener han.

»Vi skal til at bygge en organisation af Danmarks bedste sælgere op. Alfapeople er meget dygtige tekniske folk. Derfor bliver det nu en fælles udfordring, at bygge en salgsorganisation op, som kan sælge vores løsninger,« siger Michael Gaardboe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere