Politiet lader kendte hackere i fred

Den danske hackergruppe Team Gilmore Girls har i de seneste måneder lagt adskillige danske hjemmesider ned. Politiet ved hvem der står bag, men gør ikke noget.

En gruppe danske hackere, der kalder sig Team Gilmore Girls, har i de seneste måneder hærget den danske del af internettet og nedlagt adskillige hjemmesider, heriblandt politikeren Søren Pinds, bandet Swan Lee's og det Konservative Folkepartis netsteder.

Politiet kender tilsyneladende identiteten på de to personer, der står bag hackergruppen, uden at der endnu er sket noget i sagen.

Flere it-sikkerhedseksperter har således opsporet navne og adresser på de to medlemmer og videregivet oplysningerne til politiet.

»Jeg ved hvem de er, og har givet oplysningerne videre til politiet,« siger sikkerhedseksperten Preben Andersen fra DK-Cert. Han er en af flere eksperter ComON har talt med, som kender identiteten på de to Gilmore Girls-bagmænd.

Ifølge ComONs oplysninger er de to hackere bosiddende i en af landets største provinsbyer og i hovedstadsområdet.

Hos Københavns Politi forklarer man den manglende handling med at bevisbyrden er svær at løfte.

»Vi efterforsker for fuld kraft, men det kan være svært at bevise, at en bestemt computer har været koblet på en bestemt server på et bestemt tidspunkt af en bestemt person. Disse personer er skrappe til at hacke. Vi har en del sager nede i den samme gryde, som vi efterforsker sammen med Rigspolitiets it-eksperter,« sagde kriminalkommissær i bedrageriafdelingen ved Københavns Politi, Erik Rørbæk Petersen i midten af november til Jyllands-Posten.

I dag ønsker Erik Rørbæk Petersen ikke at sige andet til ComON end at man stadig kigger på sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel