Staten skeptisk overfor IFPI-krav

IFPIs ønske om at anvende 3 strikes og omvendt bevisførelse mod danske fildelere bliver problematisk. Det fremgår af rapport fra Kulturministeriets møderække om piratkopiering.

Staten vil alligevel ikke vende det blinde øje til kritikken af danske piraters dårlige retssikkerhed.

I det seneste rapportudkast fra Kulturministeriets møderække om piratkopiering er der nu kommet omtale af de alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer, som en forsker ved Københavns Universitet har afsløret.

Problemerne er blevet næsten fuldstændigt ignoreret både af kulturminister Carina Christensen i svar til videnskabsministeren og i de hidtidige rapportudkast fra kulturministeriets embedsmænd vedrørende møderækken om piratkopiering.

Møderækkens afsluttende rapport ventes at danne grundlag for en udmelding fra regeringen om hvorvidt der skal indføres nye indgreb mod fildelere, der uploader eller downloader copyright-beskyttet musik eller film på internettet.

Efter i første omgang at have vendt det blinde øje til de retssikkerhedsmæssige problemer, har Kulturministeriet nu tilsyneladende opdaget problemerne.

Det er ekspert i ophavsret Clement Salung Petersen, phd. og adjunkt ved Københavns Universitet, der har afdækket, hvordan den gældende danske lovgivning og retspraksis har alvorlige huller. Blandt andet giver loven rettighedshavere såsom IFPI ret til blot ved hjælp af en kendelse fra den lokale fogedret at få teleselskaberne til at lukke for adgangen til hjemmesider, hvor der findes copyright-beskyttet materiale - endda uden at hjemmesidens ejer orienteres, endsige får lov at komme med indsigelser.

I det seneste rapportudkast for Møderækken om piratkopiering anerkender kulturministeriet, at dette problem findes - det gjorde man ikke tidligere, selvom netop retssikkerheden var en del af de problemstillinger som møderækken var blevet bedt om at se på. I rapportudkastet, der behandler Salungs kritik med få linjer, hedder det dog, at problemstillingen falder udenfor rapportens formål og derfor ikke er behandlet yderligere.

Rapportudkastet gennemgår også nogle af de forslag, som IFPI og andre rettighedshavere har markedsført, nemlig 3 strikes-modellen, hvor man lukker for fildeleres internetforbindelse, samt et såkaldt udviddet abonnementsansvar, hvor folk gøres objektivt ansvarlige for den trafik, der foregår til og fra deres IP-adresse.

Dette forslag blev aktuelt efter at Landsretten sidste år frikendte flere personer for piratkopiering. De havde brugt en ukrypteret internetforbindelse. Retten fandt, at det ikke kunne udelukkes, af en udenforstående person havde koblet sig på deres hjemmenetværk og der downloadet det forbudte materiale.

For at undgå den slags sager ønsker IFP indført en form for omvendt bevisbyrde, hvor internetbrugeren må bevise, at det ikke er ham, men en udenforstående, der har downloadet ulovlige filer til vedkommendes IP-adresse.

IFPIs forslag fører i rapporten til en løftet pegefinger:

"Såfremt et sådant tiltag overvejes, vil det...være nærliggende at foretage grundige overvejelser om, i omfang et sådant generelt abonnements-ansvar er foreneligt med de eksisterende retsstraditioner på alle de relevante retsområder. Derudover bør drøftelser om eventuelle tiltag også indeholde almindelige retssikkerhedsmæssige overvejelser om tiltagets proportionalitet i forhold til krænkelsernes karakter, herunder en vurdering af tiltagets betydning for den enkelte abonent," lyder det advarende i rapporten.

Fra flere sider har Christiansborg-politkere ved tidligere lejligheder skudt IFPIs ønske om at Danmark indfører 3 strikes godt og grundigt ned. Med den klare advarsel i Møderækkens rapport tyder det på at organisationen vil få lige så svært ved at få forslaget om omvendt bevisførelse igennem.

Spørgmålet er så, om der overhovedet er så meget behov for nye indgreb, som rettighedshaverne har givet udtryk for.

Ifølge ophavrets-eksperten Clement Salung Petersen har rettighedshaverne i forvejen vide rammer og mange stærke kort på hånden når det gælder om at stoppe for piratkopiering på nettet.

Selvom rettighedshaverne tabte de to vigtige retssager ved Landsretten sidste år, fordi de anklagede fortalte, at deres internetforbindelse var ukrypteret trådløs, giver retsplejeloven faktisk flere andre muligheder.

Netop for at imødegå situationen omkring krænkelse på internettet arbejder retsplejeloven med muligheden for, at en rettighedshavere via fogedretten kan foretage fysisk bevissikring med rettens mellemkomst.

Det vil sige, at hvis IFPI og søsterselskabet Dtectnet opdager, at der fildeles fra en bestemt IP-adresse, så kan man gå til fogedretten og fremlægge dokumentationen, som måtte bevise sagen, og derpå med rettens hjælp gennemføre en razzia, beslaglægge den mistænkte internetbrugers computere og få dem undersøgt. Hvis der er spor efter de filer, som man indledningsvis så fildelt, er beviset hjemme. Hvis ikke, må sagen formodes at falde.

Sjovt nok har IFPI - eller andre rettighedshavere for den sags skyld - endnu ikke anvendt bevissikrings-paragraffen en eneste gang.

Det siger jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup, der selv har deltaget i Kulturministeriets møderække om piratkopiering.

"Rettighedshaverne har jo endnu ikke taget muligheden for fysisk bevissikring i anvendelse. Men det kan de jo bare gøre. Reelt er der er slet ikke behov for alle de alvorlige indgreb, som IFPI ønsker gennemført," siger Annette Høyrup til ComON.

Rapportudkastet fra Kulturministeriet er for tiden til gennemsyn hos møderækkens deltagere, som skal have mulighed for at kommentere udkastet. Den endelige version af rapporten ventes udsendt engang i løbet af foråret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere