Spionskandale fører til lovindgreb

Spionskandalen, som ramte HP tidligere på året, betyder, at der nu bliver justeret kraftigt på lovgivningen i USA. I fremtiden bliver det betraget som en grov forbrydelse, hvis detektiver skaffer sig adgang til private telefonregistre.

Loven er netop blevet vedtaget i den amerikanske kongres, og Det Hvide Hus har gjort det klart, at præsident George W. Bush underskriver den nye lov, så snart han modtager den.

Loven gør op med begrebet pretexting, hvor detektiver udgiver sig for at være andre for at få adgang til lister over telefonsamtaler. Det var netop denne metode HP brugte tidligere på året.

I 12 amerikanske stater var pretexting allerede forbudt, men der var ikke nogen generel lovgivning. Det er der nu, og pretexting kan fremover straffes med op til 10 års fængsel samt en bøde på 500.000 dollars (2,8 millioner kroner).

I går kunne man læse, at HP har indgået forlig i sagen. Det betyder, at it-giganten donerer 81 millioner kroner til en ny fond, som skal beskytte privatlivets fred.

Spion-skandalen startede da HP forsøgte at finde frem til en lækage i bestyrelsen. I forsøget på at finde frem til lækagen brød HP loven på følgende punkter. Brug af falsk identitet til at skaffe adgang til fortrolig information fra offentlige registre, uautoriseret adgang til data, identitetstyveri og en sammensværgelse for at gennemføre handlingerne.

Det lykkedes at finde frem til lækagen, men samtidig brød HP loven på en række punter. Det har kostet bestyrelsesformand Patricia Dunn jobbet, samtidig med at hun i øjeblikket er sigtet sammen med fire andre topfolk.