Windows 7 XP Mode er næsten færdig

Den særlige udvidelse til Windows 7, som kører en virtualiseret version af Windows XP, har nu nået Release Candidate-status.

Microsofts Brandon LeBlanc fortæller i et blogindlæg at Windows XP Mode nu har nået Release Candidate-status. Windows XP Mode er en udvidelse til det kommende Windows 7, hvor ældre XP-programmer kan køre i en virtualiseret version af styresystemet. Det skulle sikre fuld kompatibilitet for de programmer, som ellers har problemer med at køre under Windows 7 (og Vista).

Der er typisk tale om specialudviklede virksomheds-applikationer og XP Mode er da også møntet på små og mellemstore virksomheder. Det fungerer under Windows 7 Professional, Ultimate og Enterprise.

Der er enkelte nyheder i forhold til den sidste beta af programmet. USB-enheder som Flash-drev og printere er nu tilgængelige direkte fra XP Mode uden at det er nødvendigt at at gå ind i fullskærmsmodus. Ved at højreklikke på XP Mode-programmer i task bar’en kan man hente en liste over de seneste åbnede programmer. Der er også en ny tutorial og mulighed for at deaktivere drive sharing mellem XP og Win7.

Microsoft anbefaler at installere separate antivirus og anti-malware programmer i XP Mode for at beskytte mod angreb.

Windows XP Release Candidate kan downloades direkte fra denne adresse.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren