Facebook forsøger løbende at gøre siden mere brugervenlig men det er ikke noget brugerne nødvendigvis bryder sig om.
Da Facebook sidste gang gennemførte store ændringer, resulterede det resolut i en stribe hadegrupper, der krævede det gamle udseende tilbage. Modstanden virker nærmeste endnu større ved den seneste opfriskning af siden i denne uge.
I en afstemning på Facebook siger 94 procent, at de vil have tidligere tiders layout tilbage. Indtil videre har 800.000 brugere stemt.
De resterende seks procent er godt tilfreds med redesignet.
Blandt de vrede kommentarer kan man læse, at de nye layout er kluntet, forvirrende og svært at navigere rundt i. En brugere skriver tilmed, at hun først lige var ved at lære der foregående design at kende, da det nye kom til.
En af tilkomsterne på det nye Facebook er ellers, at det skulle være lettere at finde rundt og lettere at filtrere indholdet, så man fik mere relevante opdateringer.
Spørgsmålet er da også, om den voldsomme reaktion vil tage af, når brugerne begynder at blive vant til at manøvrere rundt på siden. Tidligere tiders oprør er i hvert fald ikke gået ud over tilslutningen til Facebook, der siges at have 175 millioner brugere i øjeblikket.