Artikel top billede

Nyt dansk web-knudepunkt dumper prisen

Elselskaberne er klar med alternativ til DIX.

Dansk Internet Exchange Point har fået en konkurrent.

Dansk Internet Exchange Point er bedre kendt som DIX, der sørger for at udveksle trafik mellem internetudbydere.

Nu vil Nianet etablere et alternativ til den neutrale DIX, der bor hos UNI-C i Lyngby.

Fiberleverandøren, Nianet, der er ejet af 14 danske elselskaber, kalder sit nye knudepunkt for EnergIX.

”Nianet har i forvejen åbnet for at vores ejere, elselskaberne, kan udveksle data på tværs af netværk. Det er i praksis blot denne mulighed, vi tilbyder alle andre udbydere – for vi kan se at behovet er der. Vi har skabt en fleksibel løsning, hvor den fysiske afhængighed i Lyngby, kan skiftes ud med en virtuel opkobling. Det eneste det kræver, er en opkobling til vores netværk. Dermed slipper udbyderne for, at have udstyr stående hos DTU – nu kan de enten bruge vores system, eller have deres udstyr stående hos dem selv. Dermed kommer udvekslingen af internettrafik til at foregå på et virtuelt knudepunkt, ” siger administrerende direktør Rasmus Helmich, Nianet.

De mulige kunder for EnergIX er de danske teleselskaber og internetudbydere. For at lokke dem til vil Niarnet satse på "teknologi, kvalitet, og sikkerhed", men i første omgang lader det til, at kunderne skal lokkes til med billige priser. Udveksling af trafik hos EnergIX koster 50 procent af prisen i dag.

DIX har i forvejen ikke monopol på udveksling af internet i trafik, så hos UNI-C, der huser DIX, vækker dagens nyhed ikke stor opstandelse.

”Det står jo en hver frit for at lave sine egne forbindelser, og det har mange også gjort i tidens løb. De fleste store teleseleskaber har allerede direkte forbindelser. Der er jo for eksempel ikke meget mening i, at to jyske selskaber skal sende deres trafik til Lyngby, når de udveksler trafik. Så ja, der er allerede masser af forbindelser, og man kan jo sige, at det er også med til at udelukke den tese, at nettet skulle gå i stå, hvis DIX'en falder ud, som vi ser historier om fra tid til anden,” siger teknisk direktør Ole Kjærgaard hos UNI-C til ComON.

Læs mere hos Nianet (pdf).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere