Tom Andersen er vel nok mest kendt som stifteren af MySpace med over 240 millioner venner på det sociale netværk.
Men efter at it-magasinet Techcrunch har dykket i avisarkiverne tilbage i 80'erne, er det kommet frem, at Tom Anderson har været i FBI's søgelys som superhacker i bedste Wargames-stil.
I 1985 brød den dengang kun 14-årige med dæknavnet 'Lord Flathead' ind i Chace Manhattans banksystem. På grund af sin lave alder undlod FBI at anholde Tom Anderson, men valgte i stedet at beslaglægge hans IBM-computer.
Forbrydelsen gik basalt set ud på at hacke sig ind i et computersystem ved at ringe op til modems i den anden ende indtil, han fik fat på det rigtige telefonnummer. Metoden populært kaldet 'war dialing'. Da Anderson først havde skaffet sig adgang til bankens it-system, foretog han sig ikke noget ulovligt. Han drillede administratorerne ved at ændre passwords og viste sine venner, hvordan det var lykkedes ham at få adgang.