En bannerannonce fra Adobe med en indbygget time-outfunktion havde det meste af formiddagen i dag mandag held til at hapse urimeligt store dele af systemressourcerne, hvis man som ComON-læser brugte Internet Explorer 7.0.
Fejlen er nu rettet, og det skulle kunne lade sig gøre at læse nyheder uden at få sin computer lagt ned.
Skulle du alligevel opleve problemer af den slags, er du meget velkommen til at orientere os på comon@mediaprovider.dk.
Seneste 13:30: Endnu en Adobe-bannerannonce viste sig at være ressource-tyv. Den er nu fixet. Redaktionen takker for tilbagemeldeinger.